Forside
Ugens artikel Niels Ryberg Finsen (1860-1904) var en færøsk-dansk læge, der modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1903 for sit arbejde med "behandling af lupus vugaris (hudtuberkulose) med lysbehandling af huden". Han var både den første færøske og den første danske nobelpristager. I 1890 tog han medicinsk embedseksamen fra Københavns Universitet, hvorefter han blev ansat som prosektor hos J.H. Chievitz. Samtidig studerede Finsen lysets virkning på huden og offentliggjorde i 1893 som den første i verden en afhandling Om Lysets Indvirkninger paa Huden, der i 1896 fulgtes af Om Anvendelse i Medicinen af koncentrerede kemiske Lysstraaler, hvori han beskriver lysbehandling af hudtuberkulose. Såvel hans forsknings- som skrivemåde bar præg af, at han var autodidakt, hvilket blandt andet viste sig i hans anvendelse af simple hjælpemidler i forsøgene samt en ligetil skrivestil. Samtidig var han meget omhyggelig med begge dele og udviste dertil dristighed og en skarp iagttagelsesevne. Hans forskning førte til oprettelse af Finsens medicinske Lysinstitut i 1896, hvor han satte gang i behandlingen af patienter efter sin metode. Han var dog allerede som blot 23-årig blevet ramt af alvorlig sygdom, der kostede ham livet tyve år senere, året efter han modtog Nobelprisen. (Læs mere..)Dagens skandinaviske artikel
Helleristningene ved Holtås i Levanger, Trøndelag er et felt med veideristninger fra bronsealderen. Det inneholder 102 figurer, mest dyrefigurer. Dyrene er tegnet med konturtegnet kropp med et indre mønster av parallelle linjer, og beskrives som et tydelig eksempel på den stilhistoriske utviklingen av dyrefigurer i bergkunsten. ► Les mer her.
Aktuelle begivenheder
Ruslands invasion af Ukraine • Gazakrigen
|