Akutfaseproteiner er en gruppe plasmaproteiner, der forøges i koncentration (positive akutfaseproteiner) eller formindskes i koncentration (negative akutfaseproteiner) som følge af en inflammation (betændelsestilstand), der også kaldes akutfaseresponse. Som svar på en påvirkning (f.eks. en skade) udskiller de lokale betændelsesceller neutrofile granulocyter og makrofager nogle cytokiner ind i blodet, mest bemærkelsesværdige er interleukinerne IL-1, IL-6 og IL-8, og TNF-α. Leveren responderer med at producere et stort antal ”akutfasereaktanter”, samtidig med at produktionen af andre proteiner nedsættes.

Betændelsesceller og røde blodceller
Blodplasmaets indhold af akutfaseproteiner, hormoner m.m. arrangeret efter massekoncentration
Blodplasmaets indhold af akutfaseproteiner, hormoner m.m. arrangeret efter molær koncentration


Positive

redigér

De positive akutfaseproteiners koncentration øges under inflammation. De spiller forskellige fysiologiske roller for immunsystemet.

Nogle ødelægger mikrober eller hæmmer deres vækst, som C-reaktivt protein eller CRP, det mannose-bindende protein (MBP) også kaldet det mannan-bindende lectin, MBL,[1] komplementfaktorer, ferritin,[2]hepcidin,[3] ceruloplasmin, serum amyloid P, en:serum amyloid A, haptoglobin, fibrinogen, prothrombin, factor VIII og von Willebrand factor.

Andre giver et negativt feedback på inflammationssvaret, f.eks. serpinerne antitrypsin og antichymotrypsin.

Makroglobulin og koagulationsfaktorerne regulerer blodets koagulation, hovedsageligt ved at stimulere det, eller ved at stimulere det innate immunsystem eller ved at øge den vaskulære permeabilitet og fungere som kemotaktiske stoffer for fagocyter. Plasminogen virker ved at plasmin nedbryder blodpropper. Orosomucoids rolle i akutfasesvaret er uklar (også benævnt ORM, alpha-1-acid glycoprotein, AGP eller AAG).

Negative

redigér

Negative akutfaseproteiners koncentration falder under inflammation.

Eksempler er albumin,[4] transferrin,[4] transthyretin,[4] det retinol-bindende protein, antithrombin og transcortin.

Den fysiologiske betydning af faldet af disse proteiners koncentration er at det sparer aminosyrere til produktionen af de positive akutfaseproteiner.

Klinisk betydning

redigér

Måling af akutfaseproteiner, især C-reaktivt protein, er en nyttig inflammationsmarkør og korrelerer med erytrocyt-sedimentations-rate (ESR).

Ud over at være potentielle sygdomsmarkører for cancerformer, er det blevet postuleret at akutfaseproteinerne kan spille en rolle i tumorgenesen.[5]

Se også

redigér
redigér

Referencer

redigér
  1. ^ B L Herpers, H Endeman, B A W de Jong, B M de Jongh, J C Grutters, D H Biesma, and H van Velzen-Blad. Acute-phase responsiveness of mannose-binding lectin in community-acquired pneumonia is highly dependent upon MBL2 genotypes. Clin Exp Immunol. 2009 Jun;156(3):488-94. PMID 19438602
  2. ^ Cryo–electron microscopy breaks the atomic resolution barrier at last. Science 2020
  3. ^ Vecchi C, Montosi G, Zhang K; et al. (august 2009). "ER stress controls iron metabolism through induction of hepcidin". Science. 325 (5942): 877-80. doi:10.1126/science.1176639. PMC 2923557. PMID 19679815. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  4. ^ a b c Ritchie RF, Palomaki GE, Neveux LM, Navolotskaia O, Ledue TB, Craig WY (1999). "Reference distributions for the negative acute-phase serum proteins, albumin, transferrin, and transthyretin: a practical, simple and clinically relevant approach in a large cohort". J. Clin. Lab. Anal. 13 (6): 273-9. doi:10.1002/(SICI)1098-2825(1999)13:6<273::AID-JCLA4>3.0.CO;2-X. PMID 10633294.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  5. ^ Acute phase glycoproteins: bystanders or participants in carcinogenesis? Af Eugene Dempsey; Pauline M Rudd Ann. N. Y. Acad. Sci. 1253, 122 (2012)
  NODES
COMMUNITY 1