Alkmaar
Alkmaar er en kommune og by i provinsen Nordholland i Nederlandene. Byen har 109.896 (2021)[1] indbyggere og er mest kendt for sit traditionelle ostemarked, der er et af de største i landet, og som tiltrækker mange turister. Karakteristisk for Alkmaar er desuden byens mange gamle huse og kanaler.
Alkmaar Alkmaar | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Nederlandene | ||||
Borgmester | Piet Bruinooge | ||||
Provins | Noord-Holland | ||||
Grundlagt | 900-tallet | ||||
Postnr. | 1800–1831 | ||||
Telefonkode | 072 | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 109.896 (2021)[1] | ||||
- Areal | 31,2 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 3.520 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC+1 | ||||
Højde m.o.h. | 1 m | ||||
Hjemmeside | www.alkmaar.nl | ||||
Oversigtskort | |||||
Byen blev første gang nævnt i 900-tallet og fik bystatus i 1254. De ældste dele af byen ligger på en gammel sandbanke, der var et værn mod havet i middelalderen. Resten af byen ligger kun få meter over havets overflade og består af en af de ældste koge, der findes. I 1573 modstod byen en belejring fra spanske styrker ledet af Fernando Álvarez de Toledo. Det var den første by i Nederlandene, der blev frigjort fra den spanske besættelse, hvilket var et vendepunkt i Firsårskrigen. Sejren gav ophav til udtrykket "Bij Alkmaar begint de victorie" (Sejren begynder i Alkmaar), og begivenheden fejres fortsat hvert år den 8. oktober, som var dagen hvor belejring sluttede. Under de franske revolutionskrige i 1799 erobrede en engelsk-russisk styrke byen, men blev til sidst overvundet i slaget ved Castricum. Den franske sejr blev mindet på Triumfbuen i Paris som "Alcmaer". Noordhollandsch Kanaal åbnede i 1824 og blev gravet gennem Alkmaar. Byen fik sin første jernbaneforbindelse i 1865, da strækningen til Den Helder åbnede. I 1867 åbnedes jernbanen til Haarlem. Alkmaar voksede fra 1970'erne til 1990'erne sammen med Koedijk, Overdie, Oudorp og Omval, der engang var selvstændige byer. I denne periode blev Alkmaars befolkning næsten fordoblet.
Galleri
redigér-
De Waag
-
Zijdam
-
Fnidsen
-
Hekelstraat
-
Ostemarked
Kildeangivelser
redigér- ^ a b Kerncijfers wijken en buurten 2021 (fra Wikidata).