Apollo (månekrater)

Apollo er et enormt nedslagskrater på Månen, der ligger på den sydlige halvkugle på Månens bagside. Det er det største, identificerede krater på Månen og er opkaldt efter Apollo-programmet (1961-1972).

Månekrater
Apollo
Karakteristika
Bredde Længde	36°  6’  0’’ S  151° 48’  0’’ V
Diameter	538 km
Dybde	ukendt
Colængde ved solopgang	161°
Opkaldt efter	Apollo-programmet
Fra periode	ukendt
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]] Apollo
1000 km Ækvidistant cylindrisk projektion Månens bagside Månens forside Månens bagside -90° -90° 0° 0° 90° 90° 0° 0° 45° 45° -45° -45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen

For alternative betydninger, se Apollo. (Se også artikler, som begynder med Apollo)

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.

Omgivelser

Krateret er langt større end det store Oppenheimerkrater, som ligger ved siden af dets vestlige rand. Barringerkrateret ligger over den nordlige kratervæg. Mod sydøst ligger Anderskrateret, og Kleymenovkrateret ligger lige øst for Apollos rand.

Karakteristika

Apollo er af typen "bjergomkranset slette" og har dobbelte ringvægge, hvoraf den indre vægs diameter er ca. halvt så stor som den ydres. Begge vægge er blevet stærkt nedslidt og eroderet af senere nedslag, så væsentlige dele af dem nu består af irregulære og afskårne buesektioner af bjerge.

Sektioner af Apollokraterets indre er blevet dækket af lava, hvilket har givet områder af bunden lavere albedo end omgivelserne. Der findes en stor plet af dette månehav i den midterste del af den indre ring, som også udviser tegn på et strålesystem. En lang strækning af maret ligger langs kraterets sydlige del, men der er også et mindre område nær dets vestlige rand.

Den indre kraterbund er dækket af mange kratere af varierende størrelse. Adskillige af de mere bemærkelsesværdige af disse er blevet navngivet. Da IAU fastlagde disse krateres navne, opkaldte man dem efter mennesker, som var tilknyttet Apollo-programmet.

Indre kratere

Adskillige kratere indenfor Apollokrateret har fået navne til ære for afdøde NASA-ansatte.

Drydenkrateret er forbundet med den indre rings yderside mod vest-nordvest. Chaffee er et krater af tilsvarende størrelse, som delvis ligger over den sydvestlige del af den indre ring. I den sydøstlige del af det ydre krater ligger Bormankrateret. Indenfor den indre ring ligger Resnik-, McAuliffe- og Onizuka-kraterne, og Jarvis- McNair-kraterparret. Smithkrateret ligger over den nordlige del af den indre ring.

I 2006 godkendte IAU et forslag om at navngive syv indre kratere til ære for de forulykkede astronauter i Columbia-rumfærgen .

Krater	Selenografiske koordinater	Diameter	Navngivet efter
Chawla	42.8°S 147.5°V / -42.8; -147.5 (Chawla)	15 km	Kalpana Chawla
D. Brown	42.0°S 147.2°V / -42.0; -147.2 (D. Brown)	15 km	David McDowell Brown
Husband	40.8°S 147.9°V / -40.8; -147.9 (Husband)	29 km	Richard D. Husband
L. Clark	43.7°S 147.7°V / -43.7; -147.7 (L. Clark)	16 km	Laurel B. S. Clark
McCool	41.7°S 146.3°V / -41.7; -146.3 (McCool)	21 km	William Cameron McCool
M. Anderson	41.6°S 149.0°V / -41.6; -149.0 (M. Anderson)	17 km	Michael Phillip Anderson
Ramon	41.6°S 148.1°V / -41.6; -148.1 (Ramon)	17 km	Ilan Ramon

Tre af kraternavnene medtager de respektive astronauters initialer for at skelne dem fra Anderson-, Brown- og Clark-kraterne.

Måneatlas

• Billeder af Apollokrateret i LPI-måneatlasset

Se også

• Månekratere – Liste over kratere på Månen
• Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Kilder

Eksterne henvisninger

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Apollo

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

• Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:

• Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
• Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
• Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
• Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).

• "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).

• Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Apollo på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)

2) Generel information om overfladedannelser på Månen

• Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).

• NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)

• Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)

• Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)

Bibliografi

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.