Ary Scheffer

Ary Scheffer (født 10. februar 1795 i Dordrecht, død 15. juni 1858 i Argenteuil ved Paris) var en fransk-hollandsk maler.

Ary Scheffer
Personlig information
Født	10. februar 1795 Dordrecht
Død	15. juni 1858 (63 år) Argenteuil ved Paris
Gravsted	Cimetière de Montmartre
Nationalitet	fransk-hollandsk
Far	Jean-Baptiste Scheffer
Mor	Cornelia Scheffer
Søskende	Henry Scheffer, Arnold Scheffer
Ægtefælle	Sophie Marin
Barn	Cornelia Scheffer
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Pierre-Narcisse Guérin
Elev af	Pierre-Narcisse Guérin
Medlem af	Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi
Beskæftigelse	Kunstmaler, billedhugger, tegner
Fagområde	Malerkunst, romantikken
Periode	Romantikken
Arbejdssted	Storbritannien (1857-1858), Dordrecht (1811-1811), Marken, Holland, Amsterdam (1854), Paris (1811-1813, 1811-1811, 1814, 1817, 1819-1822, 1822-1830, 1830-1858) med flere
Elever	Charles Landelle, Claudius Popelin, German von Bohn, Gottlob Fischer, Thomas de Barbarin med flere
Kendte værker	Francesca de Rimini og Paolo
Genre	Portræt, historiemaleri
Bevægelse	Romantikken
Påvirket af	François Gérard, Théodore Géricault
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Kommandør af Æreslegionen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Scheffer var elev af sin fader maleren Johan Bernard Scheffer og af Pierre-Narcisse Guérin i Paris. Tidlig moden og udstillede allerede i 12 års alderen historiske billeder, drømmende og ubeslutsom udnyttede han ikke sine læreår: han blev ikke, og blev det aldrig, herre over kunstens midler. Hans farve er kraftløs; selv efter rejsen til Holland 1829, hvor han studerede Rembrandt og fornyede sin kolorit med dennes clairobscur, er farvevirkningen svag, ofte uheldig, og formgivningen er gerne løs. Det er det indre sjæleliv, enkeltskikkelsernes subjektive følelse, det elegiske, det indadvendte, smertefuldt bævende, der for ham er det vigtigste. Og det er dette, der i sin tid skaffede ham det store ry. På en måde bringer han germansk følelse ind i fransk kunst; Goethes Faust inspirerede ham til en hel række værker. karakteristisk nok, er hans følelseskilder mere digterværker end selve livet; billederne fra den græske frihedskrig danner en undtagelse, og i disse digterillustrationer er der megen følelse, megen sjælsrenhed, men også meget bristende og megen sentimentalitet, som imidlertid betog franskmændene (Ernest Renan kalder Scheffer homme de cœur et de génie). Efter med en vis rørende sandhed at have malet tårefyldte små genrestykker (Soldatens Enke, Forældreløs etc.) stillede han sig afgjort i romantikernes række med Gaston de Foix (1826, Museum i Versailles). Her var — lidt uægte forceret — forsøg i det franske romantiske maleris kraftige stil. I sine følgende værker vedbliver han at være den fantasifulde romantiker, men på de stille stier: Han maler Lenore (efter Gottfried August Bürger) 1831 (under stort bifald), Faust i sit Studerekammer og Margrete ved Rokken, Giaur (efter Lord Byron), Grev Eberhard (efter Friedrich Schiller, Louvre), Margrete i Kirken osv. Et vægtigt arbejde er Francesca de Rimini og Paolo (malet i tre versioner 1835, 1854 og 1855 efter Dante). Fra den tid træder det religiøse maleri i forgrunden, særlig kredsende om Kristus-skikkelsen. Socialt interesseret som Scheffer var (ivrigt med i den orleanistiske frihedsbevægelse), søger han at gøre Kristus almenmenneskelig, alle synderes og lidendes ven, men i sin stræben efter åndighed strander han her som så ofte på det overjordiskes uigengivelighed. Til hans mest kendte religiøse arbejder hører Kristus Consolator (malet i to versioner 1837 og 1851) og Augustin og Moderen Monika (1846). Han har også malet en del portrætter. I Dordrecht er rejst en statue af Scheffer (1862,Joseph Mezzara); i samme bys museum en del tegninger og malerier af Scheffer. Galleri

• 
  Ary Scheffer, Lenore, 1831, Palais des beaux-arts de Lille
• 
  Ary Scheffer, Kristus Consolator, 1851, Minneapolis Institute of Arts
• 
  Ary Scheffer, Francesca de Rimini og Paolo, 1855, Louvre

Litteratur

• Jules Canonge, Pradier et Ary Scheffer. Notes, souvenirs et documents d'art contemporain, 1858
• Antoine Etex, Ary Scheffer, 1859
• Charles Lenormant, Ary Scheffer, 1859
• Petrus Hofstede de Groot, Ary Scheffer: Ein Charakterbild 1870
• Mrs. Grote, Memoir of the life of Ary Scheffer, 1860

Eksterne henvisninger og kilder

Scheffer, Ary i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926), forfattet af Axel Holck

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ary Scheffer

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.