Bjørn Kristensen

dansk fodboldspiller (1963-)

Bjørn Kristensen (født 10. oktober 1963 i Malling) er en dansk tidligere fodboldspiller og tidligere kommunalpolitiker i Aarhus Kommune for partiet Venstre.

Bjørn Kristensen
Personlig information
Fulde navn Bjørn Kristensen
Født 10. oktober 1963 (61 år)
Malling, Danmark[1]
Position Forsvar
Midtbane
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1982–1989 AGF 165 (19)
1989–1993 Newcastle United 80 (4)
1992 Bristol City 4 (0)
1993–1995 Portsmouth FC 71 (1)
1995–1997 AaB
1997 Aarhus Fremad
Landshold
1981 Danmark U/19[2] 7 (1)
1983–1986 Danmark U/21[2] 12 (0)
1987–1993 Danmark[2] 20 (2)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Biografi

redigér

Bjørn Kristensen kom efter at have spillet nogle år i Horsens fS til AGF, hvor han fik sit gennembrud som en stærk og kompromisløs forsvarsspiller. I en af AGFs bedste sæsoner var han blandt andet med til at spille i Europa Cup for pokalvindere i 1988, og han scorede tre gange i de to første runder, hvor AGF mødte britiske hold. I tredje runde trak de FC Barcelona, og her gik det galt, men AGF med Kristensen i midterforsvaret holdt storholdet nede på et samlet 0-1 nederlag.

Han spillede 20 A-landskampe for Danmarks og scorede 2 mål og var blandt andet med til EM i 1988,[1] hvor han spillede den sidste kamp mod Italien.[2] Han fik med sine internationale præstationer en kontrakt med Newcastle United i 1988. Her spillede han til 1993 78 kampe og scorede fire mål, inden han blev solgt videre til Portsmouth FC. Han sluttede sin aktive karriere med nogle år i AaB og det daværende Aarhus Fremad, som han var med til at spille op i Superligaen.

I 2001 blev Bjørn Kristensen ansat som salgschef i AGF, og her blev han til 2004. Han blev ved kommunalvalget i 2005 valgt til byrådet i Aarhus Kommune,[3] hvor han sad fra januar 2006 til april 2007, hvormed han nåede at være i byrådet i femten måneder.[4]

Referencer

redigér
  1. ^ a b Alice Krøger (10. oktober 2013). "Forsvarsklippen runder et skarpt hjørne". Aarhus Stiftstidende.
  2. ^ a b c d "LANDSHOLDSSTATISTIK". DBU.
  3. ^ Henrik Havbæk Kristensen (27. august 2008). "»På tide med fuldtidspolitikere«". Aarhus Stiftstidende.
  4. ^ Jonas Hvid (10. april 2007). "Bjørn Kristensen forlader byrådet". Jyllands-Posten.

Eksterne henvisninger

redigér
  NODES
INTERN 1