Blåvand Fyr
tårn på Danmarks vestligste punkt
Blåvandshuk Fyr, Blåvands Huk eller Blåvand Fyr er et anduvningsfyr på 39 m oprettet i 1900 som erstatning for et vinkelfyr, der var opført på en træbåke 12 år tidligere. Fyret har en flammehøjde på 55 m og fyrkarakter på tre hvide blink hvert 20. sekund. Idet Blåvands Huk er Danmarks vestligste punkt udgør Blåvand Fyr landets vestligst beliggende bygning.
Blåvandshuk Fyr | |
---|---|
Lokalitet | |
Sted | Varde Kommune |
Placering | Blåvands Huk |
Tekniske specifikationer | |
Tårnets højde | 39 m |
Lysets højde | 55 moh. |
Synlighed | 22 |
Fyrkarakter | F(3)W20 s |
Funktion | Anduvningsfyr til Esbjerg Havn |
Opført | 1900 |
Driftsperiode | 1900 til nu |
Internationalt ordningsnummer | B1848 |
Oversigtskort | |
Tårnet blev elektrificeret i 1948 og brugte indtil det tidspunkt traditionelle lyskilder som f.eks. glødenetsbrændere. Den pære, der anvendes i dag er på 400 W.
Oprindeligt skulle fyret sikre indsejlingen til Esbjerg Havn sammen med de to fyrskibe på Horns Rev og Grådyb, der dog ikke er i anvendelse længere.
Eksterne henvisninger
redigér- Blåvandshuk Slots- og Kulturstyrelsen om Blåvandshug, via web.archive.org
- Kulturarvsstyrelsen om Blåvand Fyr Arkiveret 27. oktober 2007 hos Wayback Machine
- Søfartsstyrelsen: Dansk fyrliste 2018 Arkiveret 18. august 2020 hos Wayback Machine
- Blåvands Huk på fyrtaarne.dk