Christopher Lambert

Christopher Lambert (født 29. marts 1957) er en amerikanskfødt fransk skuespiller som fik sit store gennembrud i 1986 som hovedrolleindehaver i den britisk-amerikanske kultfilm Highlander og dens opfølgere.

Christopher Lambert
Lambert ved the 66th Venice International Film Festival, 2009
Personlig information
Fulde navnChristophe Guy Denis Lambert
Født29. marts 1957 (67 år)
Great Neck, New York, USA[1]
NationalitetFrankrig Fransk
ÆgtefælleDiane Lane (1988–1994)
Jaimyse Haft (1999–2000)
Kæreste(r)Sophie Marceau (2007–nu)
BeskæftigelseSkuespiller
RollerConnor MacLeod i "The Highlander"

Baggrund

redigér

Lambert blev født i New York hvor faren var fransk diplomat for FN. Da han var to år flyttede familien til Genève i Schweiz og boede der indtil han og familien vendte til Paris da han var 16 år.

Karriere

redigér

Lambert filmdebuterede i 1979 via en lille birolle i den franske film Ciao, les mecs. I begyndelsen af 1980'erne medvirkede han i en del relativt ukendte franske film før han i 1984 fik hovedrollen som Tarzan i den britiske eventyrfilm Greystoke: Legenden om Tarzan, Abernes herre. Året efter havde han en central rolle i den franske dramathriller Subway før han i 1986 vakte stor opsigt i rollen som Connor MacLeod i den britisk-amerikanske fantasyfilm Highlander. Han havde også samme rolle i to opfølgere i 1990'erne samt tv-serien.

Han blev i 1986 tildelt Césarprisen for sine præstationer i Subway.

Personlige forhold

redigér

Lambert var gift med Diane Lane fra 1988 til 1994 og har en datter sammen med hende (f. 1993). Han har siden 2007 dannet par med skuespilleren Sophie Marceau, der i Danmark er bedst kendt for sin rolle som Elektra King i James Bond-filmen The World Is Not Enough fra 1999.

Lambert regnes som en nær ven af Mario Van Peebles og Sean Connery.

Referencer

redigér
  1. ^ "Christopher Lambert Biography (1957–)". FilmReference.com. Hentet 21. februar 2013.

Eksterne henvisninger

redigér
Spire
Denne franske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  NODES
INTERN 2