Cloisonnisme

Cloisonnisme (fr. cloison, 'skillevæg') er et kunsthistorisk begreb som henviser til postimpressionistisk maleri som udmærker sig med hele, rene farveflader, der kan være adskilt med kraftige sorte konturer, typisk for fransk maleri i 1890'erne med Paul Gauguin og Émile Bernard som typiske repræsentanter.

Cloisonnisme

Émile Bernard: Boghvedehøstere, 1888
Aktiv periode	1800-tallets slutning
Land	Frankrig
Centrale personer	Edouard Dujardin, Émile Bernard, Louis Anquetin, Paul Gauguin, Paul Sérusier

Émile Bernard: Selvportræt med indsat portræt af Gauguin, tilegnet Vincent van Gogh. 1888

Paul Gauguins 'Den gule Kristus'
Le Christ jaune, 1889

Begrebet blev dannet af kunstkritikeren Edouard Dujardin ved udstillingen Salon des Indépendants i marts 1888. Inspirationen kom blandt andet fra kirkernes blyindfattede glasmalerier fra 15- og 1600-tallet og fra cloisonné-emaljer, hvor farvefelter er adskilt ved bronzeindfatninger.

Cloisonnisme Émile Bernard: Bretonske kvinder på engen,  august 1888. Bernard udvekslede dette med Gauguin som bragte det til Arles efteråret 1888 da han slog sig sammen med Van Gogh, som blev begejstret for stilen. Van Gogh malede en kopi i akvarel for at fortælle sin bror Theo om den. Vincent van Gogh: Bretonske kvinder og børn, november 1888 (akvarel efter Bernard). Paul Gauguin: 'Vision efter prædiken' eller 'Jakobs kamp med englen', 1888. Paul Sérusier: Talismanen/Le Talisman, 1888, Musée d'Orsay, Paris Vincent van Gogh: Skoledreng (Camille Roulin, søn af postbud Joseph-Étienne Roulin), 1888 Louis Anquetin: Læsende kvinde, 1890

Se også

• Pont-Aven-skolen − Syntetisme

Eksterne henvisninger

• Cloisonnisme i Store norske leksikon på Snl.no (norsk)
• Cloisonnisme hos Visual-arts-cork.com (engelsk)
• Cloisonnisme hos Kunstonline.dk
• Cloisonism hos Ismer.se (svensk)