Dværgkaskelotter
Dværgkaskelotter (Kogiidae) er en familie af tandhvaler med mindst to eksisterende arter: almindelig dværgkaskelot og lille dværgkaskelot. Det er blevet foreslået, at den lille dværgkaskelot (Kogia sima) dækker over mindst to genetisk unikke arter.[1] Der findes desuden et antal uddøde slægter. Som navnet antyder har de mange anatomiske ligheder med den egentlige kaskelot, såsom et firkantet hoved og meget lille underkæbe, men er meget mindre i størrelse.[2] Kraniet er relativt mindre end for kaskelotten og rygfinnen mere fremtrædende. Dværgkaskelotter er også kendetegnet ved at have en farvetegning bagved øjet, der kan minde om gællespalten hos en haj.[3]
Dværgkaskelotter | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr |
Række | Chordata |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Cetartiodactyla |
Infraorden | Cetacea (Hvaler) |
Parvorden | Odontoceti (Tandhvaler) |
Familie | Kogiidae Gill, 1871 |
Arter | |
| |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Dværgkaskelotter færdes i små grupper og er sjældent i overfladen. Dette antages at være for at undgå rovdyr, særligt spækhuggere.[4] De dykker dybt, antageligt mindst 500 m og lever primært af blæksprutter.[5]Dværgkaskelotter har som de eneste tandhvaler en "blæksæk", som er en udposning på endetarmen og som indeholder flere liter flydende rød afføring. [6] På samme måder som blæksprutter kan dværgkaskelotter således udsende en sky af "blæk", for at forvirre eller afskrække rovdyr. [7]
Dværgkaskelotter kan træffes over hele jorden i de dybe dele af oceanerne mellem ca. 50 grader nord og 50 grader syd. Det meste af den tilgængelige viden om dværgkaskelotter stammer fra dyr bifanget på langliner eller strandede dyr.[8]
Systematik
redigérDer er uenighed om dværgkaskelotterne hører hjemme i kaskelotfamilien eller de skal have deres egen familie. Forskning baseret på mitokondrielt DNA peger på et tæt forhold mellem Kogiidae og kaskelothval,[9] hvilket også understøttes af anatomien af de lydproducerende strukturer i hovedet, navnlig tilstedeværelsen af et spemacetorgan. [10] Andre fylogenetiske resultater peger på et tættere forhold mellem dværgkaskelotter og næbhvaler og andre igen på slægtskab med Gangesfloddelfin (Platanista).[11]
Referencer
redigér- ^ Chivers, S. J.; Leduc, R. G.; Robertson, K. M.; Barros, N. B.; Dizon, A. E. (2005-10-01). "Genetic Variation of Kogia Spp. with Preliminary Evidence for Two Species of Kogia Sima". Marine Mammal Science (engelsk). 21 (4): 619-634. CiteSeerX 10.1.1.222.2209. doi:10.1111/j.1748-7692.2005.tb01255.x. ISSN 1748-7692.
- ^ A., Jefferson, Thomas (1993). Marine mammals of the world. Leatherwood, Stephen., Webber, Marc A., United Nations Environment Programme., Food and Agriculture Organization of the United Nations. Rome: United Nations Environment Programme. s. 64. ISBN 978-9251032923. OCLC 30643250.
- ^ Reid, Fiona (2009). A field guide to the mammals of Central America & Southeast Mexico (2nd udgave). Oxford: Oxford University Press. s. 301. ISBN 978-0195343229. OCLC 237402526.
- ^ Morisaka, T.; Connor, R. C. (2007-07-01). "Predation by killer whales (Orcinus orca) and the evolution of whistle loss and narrow-band high frequency clicks in odontocetes". Journal of Evolutionary Biology (engelsk). 20 (4): 1439-1458. doi:10.1111/j.1420-9101.2007.01336.x. ISSN 1420-9101. PMID 17584238.
- ^ Staudinger, Michelle D.; McAlarney, Ryan J.; McLellan, William A.; Ann Pabst, D. (2014-04-01). "Foraging ecology and niche overlap in pygmy (Kogia breviceps) and dwarf (Kogia sima) sperm whales from waters of the U.S. mid-Atlantic coast". Marine Mammal Science (engelsk). 30 (2): 626-655. doi:10.1111/mms.12064. ISSN 1748-7692.
- ^ Bloodworth, Brian E.; Odell, Daniel K. (2008-10-09). "Kogia breviceps (Cetacea: Kogiidae)". Mammalian Species. 819 (819): 1-12. doi:10.1644/819.1. ISSN 0076-3519.
- ^ Fisheries, NOAA (2017-05-05). "Dwarf Sperm Whale (Kogia sima) :: NOAA Fisheries". www.nmfs.noaa.gov (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 25. juni 2018. Hentet 2017-11-22.
- ^ Fisheries, NOAA (2017-05-05). "Pygmy Sperm Whale (Kogia breviceps) :: NOAA Fisheries". www.nmfs.noaa.gov (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 25. juni 2018. Hentet 2017-11-17.
- ^ May-Collado, Laura; Agnarsson, Ingi (2006). "Cytochrome b and Bayesian inference of whale phylogeny". Molecular Phylogenetics and Evolution. 38 (2): 344-354. doi:10.1016/j.ympev.2005.09.019. PMID 16325433.
- ^ Clarke, M.R. (2003). "Production and control of sound by the small sperm whales, Kogia breviceps and K. sima and their implications for other cetacea". Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom. 83: 241-263.
- ^ Verma, Sunil Kumar; Sinha, Ravindra Kumar; Singh, Lalji (2004). "Phylogenetic position of Platanista gangetica: insights from the mitochondrial cytochrome b and nuclear interphotoreceptor retinoid-binding protein gene sequences". Molecular Phylogenetics and Evolution. 33 (2): 280-288. doi:10.1016/j.ympev.2004.06.018. PMID 15336663.