Wikipedia

Folkeafstemning

Et direkte valg for alle vælgere med afstemning om et enkelt emne

Folkeafstemning vil sige at en afgørelse om et givet lovforslag lægges ud til afgørelse blandt alle vælgere. I Danmark giver Grundloven adgang til både bindende og vejledende folkeafstemninger.[1] Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer over for formanden begære folkeafstemning om lovforslaget.[2] Ved grundlovsændringer samt ændring af valgretsalderen er folkeafstemning obligatorisk. Det samme gælder ved suverænitetsafgivelse, med mindre der er 5/6 flertal i Folketinget.

Folkeafstemning i Italien

Denne type folkeafstemning, hvor folket kan bekræfte eller forkaste et forslag fra parlamentet, kaldes referendum; eksempelvis Rumæniens grundlov blev i 2003 ændret efter en folkeafstemning.

Initiativ betegner at et bestemt antal vælgere kan fremsætte et forslag til folkeafstemning. Det findes bl.a. i Schweiz.

Folkeafstemning i grænsespørgsmål som i Sønderjylland 1920 kaldes også plebiscit.

Kommunale folkeafstemninger er i Danmark hjemlet i Kommunestyrelseslovens §9. b [3]Der er begrænsninger for hvad man kan stemme om, bl.a. kan man ikke stemme om skatter eller ansættelsesforhold. Modsat bindende folkeafstemninger på landsplan, kræver en kommunal folkeafstemning kun simpelt flertal. Dette er uagtet hvor mange eller få der måtte stemme til folkeafstemningen.

Regionale folkeafstemninger er i Danmark ikke hjemlet i Grundloven eller nogen anden lov og kan derfor kun være vejledende[4]. I USA er der ikke folkeafstemninger på nationalt niveau. De enkelte delstater bestemmer selv om der skal være mulighed for folkeafstemninger. I Californien har befolkningen en særdeles vidtgående mulighed for at tage initiativ til folkeafstemninger, idet 8 % af de registrerede vælgere kan sende love og delstatsforfatningsændringer til folkeafstemning uden at delstatsparlamentet har mulighed for at modsætte sig deres vedtagelse.

Folkeafstemninger i Danmark

redigér

I Danmark er der både mulighed for afholdelse af vejledende folkeafstemninger og bindende folkeafsteminger om lovforslag. Grundlovens §§ 20, 29, 42 og 88 indeholder regler om folkeafstemninger.

Grundloven af 1915 bestemte at en grundlovsændring krævede en folkeafstemning hvor 45 % af den til Folketinget stemmeberettigede befolkning skulle stemme for.

Ved grundloven af 1953 blev reglerne for grundlovsændringer (§ 88) lempet således at kravet om 45 % af vælgernes tilslutning blev nedsat til 40 %.

Grundloven af 1953's § 42 indførte en bestemmelse om at en tredjedel af Folketinget kan sende et vedtaget lovforslag til folkeafstemning. Reglen kan ikke benyttes for en række økonomiske love og love om Kongehuset, om meddelelse af indfødsret, eller om gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtigelser. Reglen kan heller ikke benyttes for ekspropriationslove, som dog har deres egen mindretalsbeskyttelse i § 73 stk. 2. Reglen kan heller ikke benyttes mod vedtagelsen af en traktat. det kan dog vedtages ved lov (som så altså kræver et flertal og ikke en tredjedel) at vedtagelsen af en traktat skal sendes til folkeafstemning; for traktater der medfører suverænitetsafgivelse gælder dog § 20.

§ 29 stk. 2 bestemmer at valgretsalderen kun kan ændres ved folkeafstemning.

§ 20 stk. 2 bestemmer at suverænitetsafgivelse skal ske ved lov som skal sendes til folkeafstemning med mindre den vedtages med fem sjettedels flertal. Selvom de partier der støtter en suverænitetsafgivelse udgør fem sjettedele af Folketingets medlemmer, kan loven godt alligevel sendes til folkeafstemning efter denne paragraf, da det er den faktiske afstemning i folketingssalen der er afgørende.

En folkeafstemning efter §§ 42, 20 og 29 medfører lovens bortfald hvis der er et flertal imod og dette flertal udgør mindst 30 % af vælgerne. Et upopulært forslag kan således alligevel vedtages hvis valgdeltagelsen er tilstrækkelig lav.

Selvom et forslag bliver får den nødvendige opbakning ved en folkeafstemning, medfører det ikke nødvendigvis at forslaget bliver lov, idet regeringen kan undlade at stadfæste det. Op til folkeafstemningen om patentdomstolen i 2014 foreslog Venstre således at regeringen skulle respektere et eventuelt nej-flertal også hvis deltagelsen var under de 30 %, hvilket ville medføre forslagets bortfald.[5] Tilsvarende forsikrede Statsminister Lars Løkke Rasmussen op til folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015 at regeringen ville respektere et nej uanset 30-procentsreglen.[6]

Grundloven indeholder ingen regler om vejledende folkeafstemninger, men forbyder dem heller ikke.

Liste over danske folkeafstemninger

redigér
Dato Emne Lovhjemmel Antal gyldige stemmer Pct. af gyldige stemmer Procent af samtlige stemme­berettigede Udfald
Ja Nej Ja Nej Ja Nej Sum
14. december 1916 Salg af Dansk Vestindien til USA (Delvist vejledende) Lov nr. 294 af 30. september om Nedsættelse af en Rigsdagskommission og Afholdelse af en Folkeafstemning angaaende Koventionen mellem Danmark og de amerikanske Forenede Stater om Overdragelse til de nævnte Stater af Øerne St. Thomas, St. Jan og St. Croix i Vestindien. 283.000 158.000 64,2 35,8 23,6 13,2 36,8 Øerne blev formelt overleveret til USA den 31. marts 1917 og omdøbt til U.S. Virgin Islands.
6. september 1920 Forfatningsændring: Grundlovsrevisionen af 1920 Grundloven af 5. juni 1915 § 93 614.130 19.581 96,9 3,1 47,5 1,5 49,0 Grundlovsændringen blev vedtaget
23. maj 1939 Forfatningsændring: Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1939 Grundloven af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 § 94 966.277 85.717 91,9 8,1 44,5 3,9 48,4 Grundlovsforslaget blev forkastet.
28. maj 1953 Forfatningsændring: Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1953 (yngste vælgere 25 år) Grundloven af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 § 94 1.183.292 319.135 78,8 21,2 45,8 12,3 58,1 Forfatningsændringen vedtaget
28. maj 1953 Valgretsalderens nedsættelse fra 25 til 23 eller 21 år (yngste vælgere 21 år) Lov nr. 50 af 25. marts 1953 om folkeafstemning i året 1953 vedr.ændring af Danmarks Riges Grundlov (for 23 år)
840.815 		(for 21 år)
700.122 		(for 23 år)
54,6 		(for 21 år)
45,4 		(for 23 år)
30 		(for 21 år)
25 		55 Valgretsalderen blev 23 år
30. maj 1961 Forslag om ændring af valgretsalderen til Folketinget fra 23 til 21 år Grundloven af 1953 § 29, jf. § 42 586.113 479.146 55,0 45,0 20,3 16,6 36,9 Valgretsalderen blev 21 år
25. juni 1963 1. Lov om erhvervelse af landbrugsejendomme
2. Statshusmandsloven
3. Kommuners forkøbsret
4. Naturfredningsloven 		Grundloven af 1953 § 42 843.756
848.494
872.042
937.259 		1.354.588
1.347.942
1.328.036
1.261.545 		38,4
38,6
39,6
42,6 		61,6
61,4
60,4
57,4 		27,7
27,9
28,7
30,8 		44,5
44,3
43,6
41,5 		72,2
72,2
72,3
72,3 		„Jordlovene“ bortfaldt
24. juni 1969 Forslag om ændring af valgretsalderen til Folketinget fra 21 til 18 år Grundloven af 1953 § 29, jf. § 42 448.724 1.646.688 21,4 78,6 13,6 49,8 63,4 Valgretsalderen forblev 21 år
21. september 1971 Forslag om ændring af valgretsalderen til Folketinget fra 21 til 20 år Grundloven af 1953 § 29, jf. § 42 1.601.840 1.231.804 56,5 43,5 47,4 36,5 83,9 Valgretsalderen nedsat til 20 år
2. oktober 1972 Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber Grundloven af 1953 § 20, stk. 2 1.958.043 1.135.755 63,3 36,7 56,7 32,9 89,6 Danmark tiltrådte De Europæiske Fællesskaber 1. januar 1973
19. september 1978 Forslag om ændring af valgretsalderen til Folketinget fra 20 til 18 år Grundloven af 1953 § 29, jf. § 42 1.224.448 1.049.832 53,8 46,2 34,2 29 63,2 Valgretsalderen nedsat til 18 år
27. februar 1986 Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt) (vejledende afstemning) Lov nr. 24 af 5. februar 1986 1.629.786 1.268.483 56,2 43,8 42 32,7 74,7 Danmarks tiltrædelse af EF-pakken vedtages af Folketinget
2. juni 1992 Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten Grundloven af 1953 § 20, stk. 2 1.606.442 1.653.289 49,3 50,7 40,5 41,7 82,2 Danmark tiltrådte ikke Traktaten
18. maj 1993 Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten suppleret med Edinburghafgørelsen Grundloven af 1953 § 42, stk. 6, jf. § 19 1.930.391 1.471.914 56,7 43,3 48,6 37 85,6 Danmark tiltrådte Traktaten suppleret med Edinburghafgørelsen
28. maj 1998 Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten Grundloven af 1953 § 20, stk. 2 1.647.692 1.342.595 55,1 44,9 41,2 33,6 74,8 Danmark tiltrådte Traktaten
28. september 2000 Danmarks deltagelse i den fælles valuta Grundloven af 1953 § 20, stk. 2, jf. § 42 1.620.353 1.842.814 46,8 53,2 40,5 46,1 86,6 Danmark tiltrådte ikke deltagelse i den fælles valuta
7. juni 2009 Forfatningsændring: Lov om ændring af tronfølgeloven Grundloven af 1953 § 88 1.858.180 318.931 85,4 14,6 45,2 7,8 53,0 Ændringen af tronfølgeloven blev vedtaget
25. maj 2014 Danmarks tiltrædelse af fælles patentdomstol Grundloven af 1953 § 20, stk. 2, jf. § 42 1.386.881 833.023 62,5 37,5 33,6 20,2 53,8 Danmark tiltrådte den Fælles Patentdomstol
3. december 2015 Afskaffelse af retsforbeholdet Grundloven af 1953 § 20, stk. 2, jf. § 42 1.377.538 1.556.582 46,9 53,1 33,2 37,5 70,7 Danmark bevarede sit retsforbehold og erstattede det ikke med en tilvalgsordning
1. juni 2022 Afskaffelse af forsvarsforbeholdet Grundloven af 1953 § 20, stk. 2, jf. § 42 1.848.242 915.717 66,9 33,1 43,4 21,5 64,9 Danmark afskaffede forsvarsforbeholdet og deltager fuldgyldigt i forsvarssamarbejdet i EU

Noter

redigér
  1. ^ Danmarks Riges Grundlov Arkiveret 25. oktober 2019 hos Wayback Machine §§ 29 og 42
  2. ^ Danmarks Riges Grundlov Arkiveret 25. oktober 2019 hos Wayback Machine §42
  3. ^ Bindende kommunale folkeafstemninger
  4. ^ Retsinformation
  5. ^ "Jyllands Posten 20.05.2014". Arkiveret fra originalen 8. februar 2015. Hentet 24. september 2014.
  6. ^ Emma Toft (18. november 2015). "Løkke vil respektere et nej den 3. december - selv hvis han ikke behøver". DR. Arkiveret fra originalen 28. november 2015. Hentet 7. december 2015.

Kilder

redigér
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Folkeafstemning&oldid=11796555"
  NODES
Done 1
orte 1