Kraka (tænketank)

dansk tænketank
(Omdirigeret fra Fonden Kraka)

Kraka er en privat samfundsøkonomisk tænketank, der er organiseret som en ikke-erhvervsdrivende fond.[2] Virksomheden blev oprettet i 2011 med det erklærede formål at fremtidssikre velfærdssamfundet i Danmark.[2][3] I 2018 angiver Kraka som sin officielle mission "at tilvejebringe og formidle viden, der kan medvirke til at balancere hensyn og politiske beslutninger på tre områder: Individet, erhvervene og den offentlige sektor."[4]

Kraka
Virksomhedsinformation
SelskabsformErhvervsdrivende fond Rediger på Wikidata
Grundlagt7. september 2011 Rediger på Wikidata
HovedsædeKompagnistræde 20 A, 3., 1208 København K
NøglepersonerPeter Mogensen, direktør
Ulrik Beck, cheføkonom[1]
Organisation
Antal ansatte
Ca. 10 fuldtidsansatte
Eksterne henvisninger
kraka.org
CVR-nummer33848099 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/33848099 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
For alternative betydninger, se Kraka. (Se også artikler, som begynder med Kraka)

Ledelse og arbejdsform

redigér

Virksomheden ledes af den tidligere embedsmand i Finansministeriet, politiske kommentator og partner i Accenture Peter Mogensen og består derudover af ca. 20 medarbejdere, heraf knap halvdelen fuldtidsansatte. De første tre år var den hidtidige afdelingschef i Finansministeriet Jakob Hald meddirektør i Kraka, indtil han i 2014 forlod stedet til fordel for en stilling som afdelingschef i Skatteministeriet.[5]

Tænketankens arbejde består i at udarbejde tværpolitiske samfundsøkonomiske analyser og komme med anbefalinger på centrale samfundsmæssige områder.[6]

I 2020 oprettede tænketanken dattervirksomheden Kraka Advisory, der er en samfundsøkonomisk konsulentvirksomhed, der løser opgaver og udarbejder rapporter for virksomheder.[7] Blandt andet udarbejder Kraka Advisory i 2021-23 en række rapporter om finanssektoren, finansieret af Danske Bank.[8] Kraka Advisory har et overordnet samarbejde med konsulentvirksomheden Deloitte.[7]

Finansiering

redigér

Kraka er 100 % finansieret af private sponsorer.[9] Efter en lidt svær start[10] modtager institutionen i dag økonomisk støtte fra en række private virksomheder og organisationer, herunder Realdania, Landbrug & Fødevarer, Mærsk, Falck, Deloitte, Dansk Byggeri, Dansk Industri og Grundejernes Investeringsfond.[11] Også virksomhederne Coloplast og Danish Crown har givet økonomiske bidrag til Kraka.[10] Overskuddet fra datterselskabet Kraka Advisory er desuden med til at medfinansiere tænketankens aktiviteter.[8][12]

Ifølge kommunikationsrådgiveren Peter Mose er støtten til Kraka fra virksomheder som Mærsk et udtryk for, at store danske virksomheder ser en fordel i at kunne anvende en institution som Kraka for at få lavet samfundsanalyser, der kan skubbe tøvende politikere i den ønskede retning, som alternativ til virksomhedernes egne erhvervsorganisationer, der ikke fremstår med den samme troværdighed i offentligheden.[13] Set fra erhvervslivets synspunkt fungerer private tænketanke som Kraka dermed i stigende grad som et vigtigt instrument i kampen for at påvirke den økonomiske og politiske dags­orden.[10]

Ifølge Krakas direktør Peter Mogensen er Kraka ikke holdningsløs, men ikke i lommen på nogen, når den udarbejder og formidler sine analyser.[14]

En række nøglepersoner i Kraka har haft en fortid i De Økonomiske Råd eller i Finansministeriet.[15] Det har ifølge forsker ved CBS Christoph Ellersgaard givet Kraka en position som en "systembevarende tænketank": "Mange af folkene omkring Kraka har været med til at udvikle regnemodellerne og udstikke linjerne for de seneste årtiers dominerende, økonomiske politik. Nu laver de så i høj grad analyser, der legitimerer den politik. Man kan i hvert fald sige, at deres arbejde i høj grad bekræfter Moderniseringsstyrelsens syn på verden."[15]

Referencer

redigér
  1. ^ Medarbejdere. Krakas hjemmeside, besøgt 22. februar 2022.
  2. ^ a b Per Michael Jespersen (6. august 2011), Peter Morgensen: Kraka skal redde velfærden, Politiken, hentet 21. oktober 2018
  3. ^ Gitte Redder (15. november 2011), Mænd tænker mest, Ugebrevet A4, hentet 21. oktober 2018
  4. ^ Krakas mission, kraka.org, hentet 17. oktober 2018
  5. ^ Ritzau (25. november 2015), Tidligere "Kraka-hjerne" skal sikre konkurrencen, Fyens.dk, hentet 21. oktober 2018
  6. ^ Lars Lønstrup (7. oktober 2016), Tværpolitiske tænketanke vinder frem, Djøfbladet, hentet 17. oktober 2018
  7. ^ a b Kraka og Deloitte i nyt samarbejde. Pressemeddelelse fra Deloitte 18. januar 2020.
  8. ^ a b Peter Mogensen talte varmt om bankerne efter ny undersøgelse fra tænketank – men det fremgik ikke, at undersøgelsen er betalt af Danske Bank. Artikel på berlingske.dk 7.juli 2021.
  9. ^ Støt Kraka, kraka.org, hentet 21. oktober 2018
  10. ^ a b c Vibeke Vestergård (13. juni 2014), Offentlige og private vise mænd, Berlingske, arkiveret fra originalen 21. oktober 2018, hentet 21. oktober 2018
  11. ^ Finansiel støtte, kraka.org, hentet 21. oktober 2018
  12. ^ Om os. Kraka Advisorys hjemmeside, besøgt 8. juli 2021.
  13. ^ Peter Mose (7. marts 2013), Kraka – den nye kloge dreng i klassen, Business.dk, hentet 17. oktober 2018
  14. ^ Annegrethe Rasmussen: Tænketanke skyder frem i Danmark. Artikel i DJØFbladet 9. oktober 2013.
  15. ^ a b Merle Baere og Mathias Sindberg (27. juli 2018), Vi får flere tænketanke. Men bidrager de også med nye tanker?, Information, hentet 17. oktober 2018

Eksterne henvisninger

redigér


55°40′37.6″N 12°34′30.8″Ø / 55.677111°N 12.575222°Ø / 55.677111; 12.575222

  NODES