Forening for Boghaandværk

Forening for Boghaandværk er en dansk forening stiftet i 1888 efter initiativ fra xylograf Frederik Hendriksen. Han indsendte fire år tidligere en artikel til Politiken, som endte på forsiden den 26. december. Artiklen kritiserede både det æstetiske udtryk ved nyligt udkomne bøger og den bogtekniske kvalitet.[1]

Forening for Boghaandværk
Generelle informationer
TypeForening Rediger på Wikidata
InteresseBøgers fremstilling
HjemstedDanmark København, Danmark
Grundlagt1888; 135 år siden (1888)
GrundlæggerFrederik Hendriksen Rediger på Wikidata
GrundlæggerFrederik Hendriksen
MedlemsbladBogvennen
Eksterne henvisninger
www.boghaandvaerk.dk
CVR-nummer36693487 Rediger på Wikidata

Af den artikel udledes foreningens formål: at udbrede kendskab til bogens fremstilling samt at fremme kvaliteten med hensyn til form, funktion og udførelse. Alle der er interesseret i bogens kunst kan blive medlem af foreningen. Komitéen for Årets Bogarbejde har siden 1934 hvert år udvalg det foregående års bedste bogarbejder for at skabe opmærksomhed om den danskproducerede bog, dens design og tekniske kvaliteter. Samtidig hædres fagets udøvere med en række diplomer, en medalje og en ærespris for særligt veludført bogteknik. Årets Bedste Bogarbejde udstilles hver sommer i Den Sorte Diamant på Det Kongelige Bibliotek, og derefter vises udstillingen rundt omkring i Danmark og på den årlige internationale bogmesse i Frankfurt.

Foreningen er opdelt i en række lokalafdelinger samt en hovedbestyrelse. I 1955 havde foreningen omkring 3000 medlemmer.[2] Foreningens medlemstal var højest i 1970'erne. Foreningen udgiver årsskriftet Bogvennen, som er udkommet siden 1893.

Henvisninger

redigér
  1. ^ "Forening for Boghaandværks historie" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 12. april 2012. Hentet 23. juni 2012.
  2. ^ Dahl, 136.

Litteratur

redigér
  • Svend Dahl, "Om at samle på bøger", s. 104-136 i: Sven Tito Achen (red.), Jeg er Samler, bind 1, Politikens Forlag, 1955.

Eksterne henvisninger

redigér

Arkiveret 13. juni 2016 hos Wayback Machine

  NODES
INTERN 1