Hørdumstenen
Hørdumstenen (også omtalt som Thorstenen[1] og Hørdum billedsten[2] er en billedsten fra vikingetiden, der blev fundet i Hørdum ca. 20 km syd for Thy i Thisted Kommune, Danmark. Den afbilder en del af legenden om Thors besøg hos Hymer fra den nordiske mytologi, hvor guden Thor forsøger at fange Midgårdsormen.[2]
Scenen kendes fra Hymiskviða, og den var populært motiv i vikingetidens kunst. Lignende afbildninger kendes fra tre andre billedersten; Altunastenen, Ardre billedsten og Gosforthkorset.
Stenen blev fundet i 1954 under gravearbejde for at opføre et nyt klokketårn ved siden af kirken, hvor den var blevet brugt trappesten med billedsiden nedad.[1][2][3] Den var blevet anbragt der omkring år 1500.[4]
Stenen er gnejs, og den er omkring 125 cm høj, er 50 cm bred på det breddeste sted og 40 cm tyk.[4] Den er i dag opstillet i kirkens våbenhus.
Referencer
redigér- ^ a b HØRDUM KIRKE. 1001 fortællinger om Danmark, Kulturstyrelsen. Hentet 23/1-2020
- ^ a b c Hørdum Billedsten. Vikingeskibsmuseet. Hentet 23/1-2020
- ^ Thor-stenen, Hørdum kirke Arkiveret 29. august 2019 hos Wayback Machine. tohmas.dk. Hentet 23/1-2020
- ^ a b Titel: Hørdum-billedsten Arkiveret 9. februar 2020 hos Wayback Machine. runer.ku.dk Københavns Universitet. Hentet 23/1-2020