Høyre
Høyre (dansk og ældre norsk: Højre; nynorsk: Høgre) er et norsk konservativt politisk parti, der i hovedparten af efterkrigstiden har været Norges største borgerlige parti. Højre er stiftet i 1884 og er dermed det næstældste norske parti efter Venstre. Dets første formand var Emil Stang. Siden 2004 har lederen været Erna Solberg. Partiets ungdomsafdeling er Unge Høyre.
Politisk platform
redigérHøyre præsenterer sig selv som et socialt reformparti, der arbejder inden for de forfatningsmæssige rammer, der er sat af et parlamentarisk demokrati. De konservative er i en relativt liberal konservativ tradition i Norge i modsætning til mere national eller religiøst orienterede konservative i Vesteuropa. Partiet har længe haft både Value Conservative og mere Liberal Conservative vinger. Siden 1960'erne er de liberal-konservative elementer blevet mere fremtrædende. De konservative i dag erklærer først og fremmest en Burkian konservativ tradition. Liberale rettigheder, der er nedfældet i Forfatning, såsom ytringsfrihed, privatliv og forretningsfrihed, har således fået en vigtig plads i det konservative partis værdier.
Det konservative partis politiske platform understreger blandt andet følgende spørgsmål:
- Sikre stabile og gunstige rammebetingelser for et frit og innovativt erhvervsliv
- Lavere skatter og afgifter
- Øgede investeringer i transport
- Øget fokus på forskning
- Øget fokus på viden og læring i skolen
- Et stærkt og effektivt forsvar
- Effektiv håndhævelse af lov og orden
- Øget fokus på kvalitet og kompetence i plejetjenesterne
- Reducer offentlig indblanding i privatpersoners liv og arbejde
- Fremme respekt, åbenhed og tolerance i samfundet
- Beskyttelse af klima og miljø
- Udligne offentlige og private tjenesteudbydere gennem frit offentligt finansieret brugervalg
- Sæt grænser for politik og prioriter kerneopgaver stærkere
Stortingsvalg 1961-2017
redigérÅr | % af stemmer |
---|---|
1961 | 19,3% |
1965 | 20,3% |
1969 | 18,8% |
1973 | 17,2% |
1977 | 24,5% |
1981 | 31,8% |
1985 | 30,4% |
1989 | 22,2% |
1993 | 17,0% |
1997 | 14,3% |
2001 | 21,2% |
2005 | 14,1% |
2009 | 17,2% |
2013 | 26,8% |
2017 | 25,0%[1] |
Kommunevalg
redigérVed valget i 2015 havde partiet 23,2 procent af stemmerne.[1]
Partiformænd og ledere
redigér- Emil Stang, 1884-1889
- Christian Homann Schweigaard, 1889-1891
- Emil Stang, 1891-1893
- Christian Homann Schweigaard, 1893-1896
- Emil Stang, 1896-1899
- Francis Hagerup, 1899-1902
- Ole L. Skattebøl, 1902-1905
- Edm. Harbitz, 1905-1907
- Fredrik Stang, 1907-1911
- Jens Bratlie, 1911-1919
- Otto B. Halvorsen, 1919-1923
- Ivar Lykke, 1923-1926
- Carl Joachim Hambro, 1926-1934
- Johan H. Andresen, 1934-1937
- Ole Ludvig Bærøe, 1937-1940
- Arthur Nordlie, 1945-1950
- Carl Joachim Hambro, 1950-1954
- Alv Kjøs, 1954-1962
- Sjur Lindebrække, 1962-1970
- Kåre Willoch, 1970-1974
- Erling Norvik, 1974-1980
- Jo Benkow, 1980-1984
- Erling Norvik, 1984-1986
- Rolf Presthus, 1986-1988
- Kaci Kullmann Five, 1988
- Jan P. Syse, 1988-1991
- Kaci Kullmann Five, 1991-1994
- Jan Petersen, 1994-2004
- Erna Solberg, 2004-
Eksterne henvisninger
redigérWikimedia Commons har medier relateret til: |
Litteratur
redigér- Alf Kaartvedt Høyres historie: Drømmen om borgerlig samling 1884-1918.
- Rolf Danielsen Høyres historie: Borgerlig oppdemmingspolitikk 1918-1940.
- Francis Sejersted Høyres historie: Opposisjon og posisjon 1945-1981 1. udgave 1984, 2. udgave 2003.
- Hallvard Notaker Høyres historie 1975-2005 Opprør og moderasjon.
- Jens Arup Seip Dyd og nødvendighet: Høyres historie gjennom hundre år 1880-1980.
Noter
redigér