Hjernehinde

Hjernehinde
meninx
Hjernehinde ; meninx
	Hjernehindernes relation
Detaljer
System	Centralnervesystemet
Arterie	arteria meningea media, arteria meningea posterior, Ramus accessorius arteriae meningeae mediae, forgrening af Arteria ethmoidalis anterior, rami meningei arteriae vertebralis
Nerve	nervus meningeus medius, nervus spinosus
Identifikatorer
Græsk	Meninx
MeSH	A08.186.566
Dorlands; /Elsevier	12523818
TA	A14.1.01.001
FMA	231572
	Anatomisk terminologi [redigér på Wikidata]

Hjernehinden er de membraner der omslutter hjernen og rygmarven. Centralnervesystemet er omgivet af fire bindevævshinder (gr. meninx, meninges), der superficielt til profundt er navngivet: Dura mater, Arachnoidea mater (ofte blot arachnoidea), Pia mater og Subarachnoid lymphatic-like membrane (SLYM).^[1]^[2]^[3]

Struktur

Kranielt

Dura mater

Dura mater er en kraftig membran af kollagent bindevæv, der beklæder kranieknoglerne som den intrakranielle periost, beskytter hjernen mod mekanisk manipulation, og opdeler kraniekassen i segmenter.^[1] Falx cerebri adskiller hjernehemisfærerne i midtsaggitalplanet, falx cerebelli og tentorium cerebelli danner skillevæg hhv. internt i cerebellum, og mellem cerebellum og telencehphalon.^[1]

Arachnoidea mater

Arachnoidea (da. spindelhinden) mater encephali følger kraniekassens inderside og dura maters skillesegmenter.^[1]

Cerebrospinalvæske findes i subarachnoidalrummet mellem arachnoidea og pia mater.

Pia mater

Følger hjernens hvælvninger og er fæstnet tæt til hjernen.

Subarachnoid lymphatic-like membrane

SLYM er immunfænotypisk adskilt fra de andre meningeale lag i menneske- og musehjernen og repræsenterer en tæt barriere for opløste stoffer på mere end 3 kilodalton, der effektivt underinddeler subarachnoidrummet i to forskellige rum. SLYM er vært for en stor population af myeloide celler, hvis antal stiger som reaktion på inflammation og aldring, så dette lag repræsenterer en medfødt immunniche, der er ideelt placeret til at overvåge cerebrospinalvæsken.

Spinalt

Hjernehinderne beklæder rygmarven igennem canalis vertebralis, og ender som filum terminale, der er en pia mater ^(en) forlængelse der løber gennem canalis sacralis og hæfter kaudalt på os coccygis.

Klinisk relevans

Meningitis
Epiduralt hæmatom, blødning mellem kraniet og dura mater.
Subduralt hæmatom, blødning mellem dura mater og arachnoidea (spatium subdurale).
Subarachnoidalt hæmatom, blødning mellem arachnoidea mater og pia mater.
Hydrocephalus
Epiduralblokade
Meningealt karcinom
Se også
- intracerebralt hæmatom, blødninger profund for meninges (i selve hjernen).
- Lumbalpunktur
- Ventrikelsystem

Referencer

^ ^a ^b ^c ^d Rath, Martin Fredensborg & Møller, Morten. Centralnervesystemets anatomi, FADLs Forlag, 1. udg. 2020. ISBN 9788793590502.
^ A mesothelium divides the subarachnoid space into functional compartments. SCIENCE VOLUME 379|ISSUE 6627|6 JAN 2023.
^ Thingsted, Anne Sophie (5. januar 2023). "Sit livs opdagelse: 80-årig dansk forsker gør uventet fund i menneskehjernen". videnskab.dk. Hentet 6. januar 2023.

Spire

Denne artikel om anatomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[:0-1] Rath, Martin Fredensborg & Møller, Morten. Centralnervesystemets anatomi, FADLs Forlag, 1. udg. 2020. ISBN 9788793590502.

[:1-2] A mesothelium divides the subarachnoid space into functional compartments. SCIENCE VOLUME 379|ISSUE 6627|6 JAN 2023.

[3] Thingsted, Anne Sophie (5. januar 2023). "Sit livs opdagelse: 80-årig dansk forsker gør uventet fund i menneskehjernen". videnskab.dk. Hentet 6. januar 2023.

[1]

[2]

[3]