Holte Gymnasium
gymnasium i Holte (1899-1996)
Holte Gymnasium var et dansk privatejet gymnasium beliggende i Holte.
Holte Gymnasium | |
---|---|
Aktiv | 1899–1996 |
Beliggenhed | Rønnebærvej 33 2840 Holte |
Kommune | Søllerød Kommune |
Gymnasiet blev oprettet i 1899 som en pogeskole, drevet af Henny Algreen Ussing. I 1914 flyttede skolen til Skolevej under navnet Holte højere Almenskole, og fra 1932 blev skolen drevet af et aktieselskab. De første studenter dimitteredes i 1934.
Holte Gymnasium bestod af såvel en 10-årig grundskole som af selve den treårige gymnasieskole.
Holte Gymnasium blev nedlagt i 1996 grundet faldende elevtal og deraf følgende dårlig økonomi. Bygningerne har siden da huset folkeskolen Dronninggårdsskolen, i dag kaldet Holte Skole, afdeling Rønnebærvej, der blev oprettet med gymnasiets grundskole som udgangspunkt.
Kendte studenter
redigér- 1945: Thorkild Hansen, forfatter
- 1947: Kirsten Aschengreen Piacenti, kunsthistoriker, direktør for museet Museo Stibbert i Firenze
- 1947: Bent Jørgen Muus, professor dr.phil.
- 1949: Erland Munch-Petersen, professor dr.phil. i litteratur ved Göteborgs Universitet
- 1954: Peter Zobel, erhvervsleder
- 1955: Anders Westenholz, forfatter
- 1960: Mads Øvlisen, erhvervsleder m.m.
- 1962: Kaare Weismann, dr. med. og professor i dermato-venerologi ved Københavns Universitet
- 1966: Jakob Lange, cand.phil. i samfundsfag, studiechef ved Københavns Universitet og tidligere MF
- 1970: Erik Skyum-Nielsen, mag.art. i nordisk litteratur og lektor ved Københavns Universitet, senere lektor ved Islands Universitet
Ca. 1971: Flemming Enevold, skuespiller og teaterchef.
- 1974: Elisabeth Meyer-Topsøe, operasangerinde, professor
- 1975: Klaus Riskær Pedersen, erhvervsmand og politiker
- 1978: Peter Huss, forfatter
- 1979: Anders Hejlsberg, chief engineer ved Microsoft og designer af programmeringssproget C#
- 1984: Susi Hyldgaard, jazzsangerinde
- 1986: Thomas Wivel, komiker og tekstforfatter
- ca. 1988: Frederik C. Krebs, dansk professor og direktør
- 1989: Karen Ellemann, uddannet skolelærerinde fra N. Zahles Seminarium samt MF og minister
Spire Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |