Hot Eyes

dansk duo også kendt som Kirsten og Søren dannet i 1983

Hot Eyes var det internationale navn for den danske sangduo Kirsten og Søren.

Hot Eyes
Information
PseudonymKirsten og Søren
OprindelseDanmark
GenrePop
Deltog iEurovision Song Contest 1985, Eurovision Song Contest 1984, Eurovision Song Contest 1988 Rediger på Wikidata
Aktive år1997 – nu
MedlemmerKirsten Elisabeth Siggaard Andersen
Søren Bundgaard
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Kirsten og Søren bestod af Kirsten Elisabeth Siggaard Andersen (f. 7. september 1954 i Slagelse) og Søren Bundgaard (f. 4. marts 1956 i Glostrup)

Kirsten og Søren var en del af grupperne Pussycat der blev til HokusPokus og Sir Henry & His Butlers i 1970'erne og starten af 1980'erne.

Deltagelser i Dansk Melodi Grand Prix:

  • I 1983 debuterede de sammen med Sir Henry & His Butlers i Dansk Melodi Grand Prix med sangen Og Livet går (musik: Søren Bundgaard og Leif Pedersen / Tekst: Keld Heick) Melodien, som var med på afbud, da en anden Søren Bundgaard-melodi var blevet diskvalificeret, blev placeret som nr. 7.
  • I 1984 vandt Kirsten og Søren med sangen Det' lige det (Bundgaard/Heick)
  • I 1985 vandt Kirsten og Søren med sangen Sku' du spørg' fra no'en? (Bundgaard/Heick)
  • I 1986 blev Kirsten og Søren nr. 4 med sangen Sig det, som det er (Bundgaard/Heick)
  • I 1987 blev Kirsten og Søren nr. 5 med balladen Farvel og Tak (Bundgaard/Heick)
  • I 1988 vandt Kirsten og Søren med sangen Ka' du se, hva' jeg sa'? (Bundgaard/Heick)
Deltagelser i Eurovision Song Contest
År Land Sang Plads Point
1984  Danmark Det' lige det 4 101
1985  Danmark Sku' du spørg' fra no'en? 11 41
1988  Danmark Ka' du se, hva' jeg sa'? 3 92

Kirsten og Søren udgav 4 egne albums og har medvirket på utallige kompilations, bl.a. diverse julealbums. Duoen Kirsten og Søren opløstes i 1990.

Kirsten Siggaard har endvidere deltaget i DMGP i 1990 som solist med sangen Inden Længe. Søren Bundgaard har deltaget som deltagende komponist i DMGP i 1989, 1993 og 1999, med andre kvindelige solister end Kirsten Siggaard. Mest populær blev Vi maler byen rød der blev sunget til sejr af Birthe Kjær i 1989 og blev nr. 3 i ESC.

Kirsten Siggaard er en anerkendt scenekunstner indenfor dansk teater, musicals og revy. Hun har blandt andet optrådt i Det Ny Teaters opførsel af Disneys Skønheden og udyret.

Søren Bundgaard er producer i pladeselskabet MBO, og har studio SB Studio. Søren Bundgaard har sidenhen medvirket i Danband All Stars.

I forbindelse med Melodi Grand Prixets fornyede popularitet i Danmark i starten af dette årtusinde, har Kirsten og Søren været gendannet lejlighedsvis i forbindelse med tv-shows og koncerter.

Diskografi

redigér
  • Hot Eyes' (1984)
  • Sku' Du Spørg' Fra No'en (1985)
  • "3" (1986)
  • Ka' Du Se Hvad Jeg Sa'? (1989)

Eksterne henvisninger

redigér
  NODES
Intern 1
musik 1
os 1