Størrelsen er typisk på 10-25.000 m², og der beskæftiges mellem 300 og 700 ansatte, og der føres fuldt sortiment inden for fødevarer og non-food.
Typisk placeres varehusene uden for bykernen, hvilket giver et stort behov for parkeringspladser. Det har desuden den effekt, at det tiltrækker andre store og pladskrævende butikker. Derfor er der ofte et indkøbscenter eller megacenter i forbindelse med et hypermarked.
»Over« (et forholdsord) hedder på græsk hyper (ὑπέρ) og på latin super, så sprogligt set skulle hypermarked og supermarked være det samme; men sprogets udvikling kan være uransagelig, så nu er 'hyper' blevet større end 'super', selv om grundbetydningen er den samme.