Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer. Han var en af de fremmeste lærde i den tidlige middelalder. Al senere historieskrivning om Hispania (det nuværende Portugal og Spanien) er baseret på hans skrifter. Han var meget respekteret i den katolske kirke og blev kanoniseret i 1598.

Isidor af Sevilla
Fra et maleri af Bartolomé Esteban Murillo, 1600-tallet
Personlig information
Født560 Rediger på Wikidata
Cartagena, Spanien Rediger på Wikidata
Død4. april 636, 636 Rediger på Wikidata
Spalis[1], Visigothic Kingdom of Tolosa/Empire of Theodoric the Great/Kingdom of Toledo Rediger på Wikidata
SøskendeFulgentius af Cartagena,
Florentina af Cartagena,
Leandro de Sevilla Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseMusikolog, musikteoretiker, historiker, katolsk præst, polyhistor, forfatter, filosof, katolsk biskop Rediger på Wikidata
Kendte værkerDe ortu et obitu patrum[2], Historia de regibus Gothorum, Vandalorum et Suevorum, On illustrious men[3], De natura rerum[4], Etymologiae Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Isodor blev efter sin broder Leander i 600 eller 601 biskop i Sevilla, hvor han grundlagde en klosterskole. Han var en from og uhyre lærd mand og går som "den største excerpist og kompendiator, der måske nogen sinde har levet"[5]. Ved sit kompilationsarbejde reddede han en del af oldtidens viden for middelalderen, hvis lærer han længe var.

Ved sin Allegoriæ quædam sacræ scripturæ, hvori den allegoriske betydning af de bibelske personer angives og ved Liber numerorum qui in sanctis scripturis occurrunt, hvori tallenes mystiske betydning forklares, fik han betydning for middelalderens kunst og littitteratur. I hans historiske skrift Historia Gotorum, Vandalorum et Suevorum, Liber de scriptoribus ecclesiasticis mærkes allerede en spansk nationalfølelse, skønt han var af romersk herkomst. Hans hovedværker er Sententiæ med dogmatisk, etisk og kirkeretsligt indhold, der nærmest er uddrag af Augustin og Gregor den Store, samt De officiis ecclesiasticis (om de kirkelige handlinger).

Hans sidste (ufuldførte) arbejde var Etymologiae (Origines), et af den tidlige middelalders ældste forsøg på en encyklopædi, en ukritisk kompilation af ældre specialforfattere. Den er påviselig i adskillige århundreder som hele den occidentalske kristenheds skatkammer for al verdslige og kristelige viden, og var meget brugt i klosterskolerne.

Se også

redigér
 
Opera omnia, 1797


Eksterne henvisninger

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  5. ^ Alfred Gudemann Grundriss der Geschichte der Klassischen philologie (1907) Archive.org
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.


Spire
Denne bispebiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  NODES