Jason Moore (født 1984 eller 1985 (39-40 år)) er en amerikansk Wikipedia-skribent (en) som er blandt den engelsksprogede Wikipedias mest aktive bidragydere efter antal redigeringer (en). Under brugernavnet "Another Believer" har han redigeret siden 2007 med særlig fokus på aktuelle begivenheder, herunder COVID-19-pandemien, George Floyd-protesterne og kulturen i Portland, Oregon, hvor han selv har bopæl. På Wikipedia har Moore oprettet og videreført redaktør-interessegrupper (såkaldte WikiProjekter (en)) for at fremme fælles arbejde på de pågældende emner. Som arrangør i Wikimedia-bevægelsen (en) har Moore fungeret som vært for sammenkomster og edit-a-thons med formål at oplære nye redaktører.

Oversættelse
Oversættelse
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den engelsksprogede Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).
Jason Moore
Moore ved WikiConference North America (en) i 2016
Personlig information
Født1984 eller 1985 (39-40 år)
NationalitetAmerikansk
Kendt forAt skrive og redigere Wikipedia-artikler

Wikipedia

redigér

Moore er blandt det engelsksprogede Wikipedias mest aktive redaktører målt efter antal redigeringer.[1][2] Under brugernavnet "Another Believer"[3] har Moore siden 2007[4][5] foretaget en halv million redigeringer[1], blandt andet i form af flere tusinde oprettede sider, heriblandt artikler om aktuelle begivenheder, naturkatastrofer og terrorangreb. Nogle af disse artikler omfatter stormen på United States Capitol 2021, skyderiet i Buffalo i 2022 og skyderiet i Laguna Woods (en) samme år.[1] På Engelsk Wikipedia har Moore stiftet redaktør-interessegrupper som har til formål at forbedre Wikipedias dækning af aktuelle begivenheder såsom COVID-19-pandemien.[3][6] Under COVID-19 dokumenterede han pandemiens stigende omfang på tværs af adskillige amerikanske delstater, erhvervssektorer og lokalsamfund.[7] Han var en hoved-bidragsyder til artikler om demonstrationerne i kølvandet på mordet på George Floyd.[1] Efter at have påbegyndt artiklen om stormen på United Sates Capitol i 2021 overvågede og faciliterede han og andre redaktører tilstrømningen af nyt indhold til artiklen i takt med, at selve begivenhederne udfoldede sig.[5]

 
Moore til en Art+Feminism (en) edit-a-thon i Portland i 2016

Han har desuden skrevet om emner tilknyttet Portland som hesteringe (en), roser (en), Yale Union Laundry Building (en) og Oregon Symphony (en)s album Music for a Time of War (en) fra 2011. Moores første "featured article" (hvilket svarer til fremragende artikel på det danske Wikipedia) handlede om albummet Rufus Does Judy at Carnegie Hall (en). Han har berettet, at han motiveres af den øjeblikkelige tilfredsstillelse af så let at forbedre internettet ("the instant gratification of making the Internet better so easily") og tilfredsheden af at dele oplysninger med verden ("sharing information with the world"). CNN Business (en) beskrev Moore som en Wikipedia-influent ("Wikipedia influencer").

Udover at redigere har Moore medvirket til at opbygge Wikimedia-bevægelsen ved at arrangere lokale sammentræf samt at oplære nye redaktører.[4] En edit-a-thon han organiserede på Portland Art Museum (en) i 2013[8][9] tilbød folk at bruge museets ressourcer for at forbedre dækningen af lokale kunstnere, kunstorganisationer og offentligt kunst.[10] Han fortsatte som vært for begivenheder i Portland-området, især for at forbedre Wikipedias dækning af Portland kunst og kvindelige kunstnere.[11][12] Moore har også hjulpet med at etablere en særlig LGBT-gruppe tilknyttet Wikimedia[13][14] og deres Wiki Loves Pride (en)-kampagne for at forbedre dækningen af LGBT-kultur og historie.[15]

Privatliv og karriere

redigér

Moore blev født i 1984 eller 1985 (39-40 år) og voksede op i Houston. Under skolegangen nød han at få tildelt bograpporter (en) og videnskabsprojekter (en). I 2022 boede han i Portland, hvor han arbejdede med digital strategi. Førhen var han ansat i Oregon Symphonys fundraising-afdeling.

Referencer

redigér
  1. ^ a b c d Kelly, Samantha Murphy (20. maj 2022). "Meet the Wikipedia editor who published the Buffalo shooting entry minutes after it started". CNN Business (engelsk). Arkiveret fra originalen 20. maj 2022. Hentet 20. maj 2022.
  2. ^ Gedye, Grace (4. februar 2021). "When the Capitol Was Attacked, Wikipedia Went to Work". Washington Monthly (engelsk). Arkiveret fra originalen 2. marts 2021. Hentet 4. februar 2021.
  3. ^ a b Andrews, Travis M. (7. august 2020). "Covid-19 is one of Wikipedia's biggest challenges ever. Here's how the site is handling it". The Washington Post (engelsk). Arkiveret fra originalen 9. august 2020. Hentet 10. august 2020.
  4. ^ a b Stabler, David (11. maj 2013). "Wikipedia a passion for Portland's Jason Moore". The Oregonian (engelsk). Portland, Oregon. ISSN 8750-1317. Arkiveret fra originalen 14. marts 2016. Hentet 11. marts 2016.
  5. ^ a b Pasternack, Alex (14. januar 2021). "As a mob attacked the Capitol, Wikipedia struggled to find the right words". Fast Company (engelsk). Arkiveret fra originalen 15. januar 2021. Hentet 14. januar 2021.
  6. ^ Vázquez, Karelia (28. november 2020). "¿Y tú te fiarías de la Wikipedia en 2020?". El País (spansk). Arkiveret fra originalen 21. maj 2022. Hentet 1. juni 2022.
  7. ^ Harrison, Stephen (27. maj 2020). "Future Historians Will Rely on Wikipedia's COVID-19 Coverage". Slate (engelsk). Arkiveret fra originalen 27. maj 2020. Hentet 27. maj 2020.
  8. ^ Hallett, Alison (11. oktober 2013). "Wikipedia Edit-a-Thon Aims to Improve Crowd-Sourced Local Arts Coverage". Portland Mercury (engelsk). Arkiveret fra originalen 6. september 2015. Hentet 11. marts 2016.
  9. ^ Stabler, David (9. oktober 2013). "Reel Music Festival, a Wiki edit-athon, August Wilson Monologue Competition: arts roundup". The Oregonian (engelsk). Arkiveret fra originalen 2. april 2019. Hentet 2. april 2019.
  10. ^ Hallett, Alison (16. oktober 2013). "Oregon Arts Project: A Wiki-Based Approach to Local Arts Coverage". Portland Mercury (engelsk). Arkiveret fra originalen 5. september 2015. Hentet 12. marts 2016.
  11. ^ Hallett, Alison (15. januar 2014). "Wikipedia Arts + Feminism Edit-a-Thon". Portland Mercury (engelsk). Arkiveret fra originalen 18. september 2015. Hentet 18. marts 2016.
  12. ^ Solomon, Molly (18. marts 2017). "Portland Edit-a-Thon Aims to Close Wikipedia Gender Gap" (engelsk). Oregon Public Broadcasting. Arkiveret fra originalen 19. marts 2017. Hentet 19. marts 2017.
  13. ^ Wexelbaum, Rachel; Herzog, Katie; Rasberry, Lane (2015). "Queering Wikipedia". I Wexelbaum, Rachel (red.). Queers Online: LGBT Digital Practices in Libraries, Archives, and Museums (engelsk). Sacramento, California: Litwin Books. s. 67. ISBN 978-1936117796. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2015. Hentet 18. marts 2017.
  14. ^ Wexelbaum, Rachel (1. maj 2019). "Coming Out of the Closet: Librarian Advocacy to Advance LGBTQ+ Wikipedia Engagement". I Mehra, Bharat (red.). LGBTQ+ Librarianship in the 21st Century: Emerging Directions of Advocacy and Community Engagement in Diverse Information Environments (engelsk). Emerald Group Publishing. s. 118. ISBN 9781787564756. Arkiveret fra originalen 11. juni 2020. Hentet 18. august 2019.
  15. ^ Wexelbaum, Rachel (10. juni 2019). "Edit Loud, Edit Proud: LGBTIQ+ Wikimedians and Global Information Activism". I Reagle, Joseph; Koerner, Jackie (red.). Wikipedia @ 20: Stories of an Incomplete Revolution (engelsk). MIT Press. Arkiveret fra originalen 24. juni 2019. Hentet 21. juni 2022.

Eksterne henvisninger

redigér
  NODES
Community 1
Intern 2
os 5
web 1