Jensens Bøfhus er en dansk restaurantkæde med 21 bøfrestauranter i Danmark[1], 6 i Sverige[2] og 1 i Norge[3]. Palle Skov Jensen åbnede den første restaurant i centrum af Aarhus i 1984 under navnet Bøf España. I årene efter købte han yderligere en håndfuld restauranter, og i 1990 blev navnet ændret til Jensen's Bøfhus, og på det tidspunkt var der i alt fem restauranter.[4][5] I 2016 fjernes apostroffen i navnet, sådan at navnet er Jensens Bøfhus og følger Retskrivningsordbogen.[6]

Jensens Bøfhus
Jensens Bøfhus i Randers i 2018.
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
Grundlagt1984 Rediger på Wikidata
HovedsædeOdense, Danmark Rediger på Wikidata
ProduktBøf Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer13212538 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/13212538 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Logo

Virksomheden drives i aktieselskabet Danske Familierestauranter A/S, og omsatte i 2012 for 943 mio. kr.[7] Jensens Bøfhus beskæftiger næsten 2.000 medarbejdere og besøges af flere end 5,5 mio gæster om året.[8]

Historie

redigér

I 1997 begyndte Jensens Bøfhus selv at opskære og modne kødet til restauranterne på en skærestue i Holstebro. Det førte i år 2000 til etableringen af Jensen's Foods og fabrikken i Struer. Herfra sendes kød og saucer til restauranterne, men også færdigretter som f.eks. spareribs, saucer og coleslaw, der sælges i detailhandlen, laves her. I 2012 skiftede Jensen's Foods navn til Jensen's Køkken og 2016 til Jensens Køkken.

Fra 2007 til 2016 havde Jensens Bøfhus en afdeling i Lübeck i Tyskland[9]. Den 2. maj 2012 åbnede Jensens Bøfhus sin første restaurant i den norske hovedstad Oslo. Jensens Bøfhus har dermed restauranter i tre lande: Danmark, Norge og Sverige.

I 2013 rundede omsætningen en mia. kr.[10] Siden er omsætningen faldet voldsomt og lå i 2019 på 472 mio. kr.[11]

I en højesteretsdom den 19. september 2014 vurderer Højesteret, at "Jensens" har fornødent særpræg til at kunne opnå beskyttelse efter varemærkeloven, og at restauratøren Jacob Jensen har udnyttet Jensens Bøfhus' varemærke ved at markedsføre sin restaurant "Jensens Fiskerestaurant" i Sæby.[12] Sæby Fiskehal, som driver Jensens Fiskerestaurant, skal betale 200.000 kr. til Jensens Bøfhus for krænkelse af varemærkerettigheder og for at bruge det logo, som blev forbudt ved Sø- og Handelsrettens dom sidste år.[13] Efter kendelsen bliver Jensens Bøfhus på sociale medier udsat for en shitstorm, med forbrugerkritik og trusler om boykot.[14][15]

I 2018 blev flere restauranter i Danmark lukket på grund af et stort underskud i regnskabsåret 2017.[16][17]

Kædens hovedkontor ligger ved Fruens Bøge i Odense ved en af kædens restauranter.

Referencer

redigér
  1. ^ "Vælg restaurant og bestil bord". Hentet 2018-09-13.
  2. ^ "Välj en restaurang och boka bord". Hentet 2018-09-13.
  3. ^ "Vælg restaurant og bestil bord". Arkiveret fra originalen 13. september 2018. Hentet 2018-09-13.
  4. ^ Om Jensens Bøfhus Arkiveret 27. april 2014 hos Wayback Machine, www.jensens.com
  5. ^ Bertelsen, Jens (26. juni 2013). "FAKTA Historien om Jensens Bøfhus". Dagbladet Børsen. Arkiveret fra originalen 27. april 2014. Hentet 25. april 2014.
  6. ^ Bøfhus retter dum fejl i logo Arkiveret 2. december 2016 hos Wayback Machine, metroxpress, 1. december 2016
  7. ^ Kamilla B. Hansen (26. juni 2013). "Bøffer og whiskysovs runder en milliard". Food-supply.dk.
  8. ^ Jensens Bøfhus, medarbejderhåndbog Arkiveret 26. april 2014 hos Wayback Machine, www.jensens.com
  9. ^ "Tripadvisor entry of Lübeck restaurant".
  10. ^ Bøffer og whiskysovs runder en milliard, retailnews.dk, 26. juni 2013
  11. ^ Jensens Bøfhus får sjældent overskud - og flere penge til krisen, avisendanmark.dk, 20. maj 2020, hentet 24. marts 2023
  12. ^ Jensens Bøfhus vinder strid om retten til navnet Jensen | Berlingske Business
  13. ^ Jensens Bøfhus vinder navnestrid, DR, 19. september 2014
  14. ^ Jensens 'brutale' Bøfhus lagt for had på nettet – Ekstra Bladet
  15. ^ "Ekspert: 'Shitstorm' kan blive alvorlig for Jensens Bøfhus". DR. 20. september 2014. Hentet 21. september 2014.
  16. ^ "Meget dyr oprydning: Blodrødt underskud i Jensens Bøfhus". JydskeVestkysten. 2018-06-09. Hentet 2018-09-12.
  17. ^ "Jensens Bøfhus vil lukke restaurant i Esbjerg midtby". JydskeVestkysten. 2018-09-07. Hentet 2018-09-12.

Eksterne henvisninger

redigér
  NODES