Jeppe Juhl

dansk journalist

Jeppe Samuel Cholewa Juhl (f. 1961) er en dansk journalist, tv-producent og borgerlig politisk debattør. I 2019 stillede han op ved folketingsvalget som spidskandidat i Københavns Omegns Storkreds for partiet Nye Borgerlige og fik 521 stemmer.

Jeppe Juhl
Personlig information
FødtJeppe Samuel Cholewa Juhl Rediger på Wikidata
1961 Rediger på Wikidata
Politisk partiNye Borgerlige Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Baggrund

redigér

Jeppe Juhl er søn af journalist Bent Juhl (1921-2009) og Gitte Cholewa Juhl (1934-2006). Juhl er erklæret ateist, men identificerer sig som jødisk efter sin mor, hvis familie var blandt de danske jøder, der blev deporteret til Theresienstadt under 2. verdenskrig.[1]

Karriere

redigér

Jeppe Juhl startede som journalist på Ekstra Bladet i 1986, og han fik i 1989 dansk journalistiks fornemste pris, Cavlingprisen, sammen med Anders-Peter Mathiasen. De to journalister afdækkede i Ekstra Bladet en lang række misforhold i Stadsarkitektens Direktorat under Københavns Kommune.[2]

Jeppe Juhl var idémand, redaktør og producent på de seks første Robinson-ekspeditioner, der blev produceret af tv-produktionsselskabet Strix, hvor han var programchef; de blev vist på TV3 i perioden 1998-2003. I perioden fra 1998 til 2013 var han producent, redaktør og udvikler på en række danske realityproduktioner.[1]

Pokerspiller

redigér

Jeppe Juhl har i perioder af sit liv levet som professionel spiller i udlandet med speciale i backgammon og poker.[3]

Newspeek og 24NYT

redigér

I efteråret 2015, efter et kort ophold på Radio24Syv, startede Juhl det borgerlige blogmedie NewSpeek Networks.[4][1] Formålet med sitet var "at bidrage med indlæg, de etablerede medier ikke bringer". Sitet er omdiskuteret. Det er ikke tilmeldt Pressenævnet og har ifølge Berlingske i 2017 et "ry for at ytre subjektive, ofte islamkritiske, holdninger og for at fordreje kilders citater for at styrke en bestemt vinkel".[5] Et ekspertpanel fra de danske journalistuddannelser konkluderede i Politiken i 2018, at Newspeek var et eksempel på et såkaldt junkmedie, der spredte misinformation og vildledende oplysninger på nettet.[6] Ifølge Newspeeks hjemmeside var mediets værter "påvirket af deres personlige holdninger og pakker ikke tingene ind i falsk neutralitet og forloren balance".[7]

Juhl stiftede i 2017 et nyt internetmedie, 24Nyt.dk, som han karakteriserede som en del af "en nødvendig medierevolution".[8][9] Mediet blev allerede kort efter sin start beskyldt for at udbrede falske nyheder, udokumenterede påstande og for at være højrepopulistisk,[8] og blev ligeledes udpeget som et junkmedie af ekspertpanelet fra journalistuddannelserne i 2018.[6] Jyllands-Postens tidligere chefredaktør Pierre Collignon har i en analyse gennemgået en konkret historie, hvor 24Nyt havde viderebragt en historie om en afsavet finger, der viste sig ikke at holde stik.[10]

25. marts 2017 modtog Jeppe Juhl den indvandringskritiske forening Dansk Kulturs kulturpris for sit arbejde gennem medierne NewSpeek og 24Nyt.[11]

I april 2019 blev Juhl ifølge Berlingske fyret fra 24Nyt efter en kritisk artikel i Berlingske Tidende, hvor flere forskere kritiserede mediet for med Jeppe Juhl som chefredaktør at have bragt en række vildledende og falske oplysninger i sine artikler.[12] Da Jeppe Juhl i artiklen erkendte, at en artikel om en række moskebyggerier var både "konspiratorisk og af ringe standard" og slet ikke burde have været bragt, blev Juhl fyret af 24Nyts ledelse for at have udtalt sig uden aftale med mediets ansvarshavende chefredaktør.[13]

Efterfølgende blev 24Nyts Facebookgruppe lukket af Facebook efter flere artikler af Danmarks Radio, hvor 24Nyt af forskere og eksperter i digital manipulation, politisk kommunikation, journalistik og jura var blevet anklaget for vildledende og misvisende journalistik samt køb af likes for at give siden kunstig troværdighed.[14]

Partipolitik

redigér

7. marts 2017 meldte Pernille VermundFacebook, at Juhl ville stille op som folketingskandidat for Nye Borgerlige.[15] Ved folketingsvalget 2019 fik han 521 stemmer i Københavns Omegns Storkreds, hvilket var næstflest blandt partiets seks kandidater i storkredsen.[16]

  1. ^ a b c »Jeg kan godt lide at gå efter manden«. Artikel på berlingske.dk 3. december 2016.
  2. ^ Cavling-pris for afdækning af Vadstrupgaard-sag. Artikel på jyllands-posten.dk 13. januar 1999.
  3. ^ Jeg elsker at gamble . Artikel på bt.dk 6. oktober 2002, opdateret 20. september 2012.
  4. ^ NewSpeek: »Vi er ikke tilhængere af Pressenævnet«. Artikel på Journalisten.dk, dateret 13. december 2016.
  5. ^ Nichemedier giver etablerede medier baghjul på Facebook. Artikel i Berlingske 17. april 2017.
  6. ^ a b Junk news: Mange nye netmedier manipulerer, vildleder og stjæler fra andre. Artikel i Politiken 17. april 2019.
  7. ^ Mediernes nye modstandsmand . Artikel i Information 16. september 2016.
  8. ^ a b Nielsen, Morten (2017-03-16). "Nyt dansk medie får hård medfart: - 'Fake news' og dårlig journalistik". TV 2. Hentet 2017-03-17.
  9. ^ Fejerskov, Johan Moe (2017-03-16). "Fake news?: Kontroversiel journalist står bag nyt dansk protestmedie". Politiken. Hentet 2019-04-11.
  10. ^ Blog af Pierre Colignon: Var en afsavet finger fake news eller bare dårlig journalistik? Mandag Morgens hjemmeside 30. maj 2017.
  11. ^ Grundlovsforeningen Dansk Kultur - Seneste nyt
  12. ^ "Spidskandidat for Nye Borgerlige beskyldes for at sprede usandheder: Der er tale om »decideret fake news«". Berlingske Tidende. 2019-03-29. Hentet 2019-04-11.
  13. ^ Valeur, Simon (2019-03-30). "Interview koster 24NYT-chefredaktør jobbet". mediawatch. Hentet 2019-04-11.
  14. ^ "Facebook smider den alternative netavis 24nyt på porten". DR.dk. 2019-04-10. Hentet 2019-04-11.
  15. ^ Pernille Vermund. "Vi indtager hovedstaden. Tillykke... - Pernille Vermund / Facebook". Hentet 2017-03-17. ... tillykke til folketingskandidaterne, som her til aften er valgt som repræsentanter for Nye Borgerlige i hovedstaden: ... journalist, Cavlingprisvinder og stifter af NewSpeek Jeppe Samuel Cholewa Juhl!
  16. ^ Folketingsvalg onsdag 5. juni 2019: Valgte kandidater og stedfortrædere. Danmarks Statistiks hjemmeside, sidst opdateret 12. juni 2019, besøgt 7. februar 2020.
Artiklen om Jeppe Juhl kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
  NODES
Intern 1
os 4