Köping
For alternative betydninger, se Köping (by).
Köping var i Sverige et ældre juridisk udtryk for et byområde, der havde visse funktioner som handelsplads, men til forskel fra staden (købstad) ikke havde stadsprivilegium. Udtrykket har haft forskellig betydning i forskellige perioder. Det svenske köping svarer omtrent til Hertugdømmet Slesvigs flække.
Fra begyndelsen betegnede udtrykket kort og godt en handelsplads, men fra 1600-tallets begyndelse blev det også et særskilt juridisk udtryk for et sted, der fungerede som "stadsfilial". I 1620 fik Kalmar købstad ret til at oprette köpinger ved Borgholm, Brömsebro, Linneryd og Mönsterås. I disse köpinger havde kun borgere i Kalmar ret til at øve handel, og håndværkerne skulle tilhøre lav i Kalmar. Samme år oprettedes der köpinger i Bjurvik, Gamleby, Locknevi og Ed (alle under Västerviks købstad), Hellestad (under Norrköpings købstad), Ullasjö, Fållinge, Horn, Moheda og Värnamo (under Jönköpings købstad). I 1647 fik både Söderköping og Västervik ret til at holde köping i Valdemarsvik, men på forskellige steder og tidspunkter. Mellem 1723 og 1727 havde også Norrköping köpingret i Valdemarsvik. En anden delt köping var Strömstad, som fra og med 1667 var delt mellem Göteborg, Marstrand og Uddevalla. I 1686 oprettedes Ronneby og Kristianopels köpinger under Karlskrona. Nogle af disse ældre köpinger, som også kaldes lydköpinger, var kun åbne på visse tidspunkter i årets løb, og kan da også beskrives som en art markedsplads med særskilte juridiske regler.
I Gustav IIIs regeringstid blev der skabt en helt ny form for köping, der ikke hørte under en købstad og hvis indbyggere ikke skulle rette sig efter handelsregler eller lavordninger. De første af disse köpinger var Tammerfors (1779; i det nuværende Finland) og Malmköping (1784); i 1811 fulgte Arvika og Töcksmark, og i 1820 Motala og Mörbylånga. Disse köpinger kaldtes også for friköpinger.
Med kommunalforordningen af 1862 kom de fleste kopinger til at udgøre egne kommuner, mens et mindre antal, som ikke blev egne kommuner, i princippet blev ligestillede med municipalsamhällen (municipalsamfund, også kaldet municipalköping). I köpinger var nogle vedtægter obligatoriske mens andre var frivillige. Der gjaldt også en forordning om kommunalbestyrelser på landet, hvilket adskilte dem fra byerne.
De köpinger, som udgjorde egne kommuner, bestod i de fleste tilfælde frem til kommunalreformen i 1971, hvor et "ensartet kommunebegreb" blev indført, mens de sidste municipalköpinger ophørte ved udgangen af 1955.
Sveriges köpinger efter 1862
redigérIndbyggertal pr. år 2000.
| Sted | Fra | Til | Indbyg. | Bemærkning |
| Blekinge län | ||||
| Kristianopel | 80 | nu i Karlskrona kommun, municipalköping | ||
| Olofström | 1. jan. 1941 | 31. dec. 1970 | 7.429 | blev kommune |
| Ronneby | 1686 | 30. nov. 1882 | 11.857 | blev købstad |
| Gotlands län | ||||
| Slite | 1. jan. 1936 | 31. dec. 1970 | 1.617 | optaget i Gotlands kommun |
| Gävleborgs län | ||||
| Björkhamre | 1. jan. 1923 | 31. dec. 1941 | optaget i Bollnäs købstad | |
| Bollnäs | 1. jan. 1906 | 31. dec. 1941 | 12.726 | blev købstad |
| Ljusdal | 1. jan. 1914 | 31. dec. 1970 | 6.149 | blev kommune |
| Sandviken | 1. jan. 1927 | 31. dec. 1942 | 23.028 | blev købstad |
| Storvik | 1. jan. 1952 | 31. dec. 1970 | 2.293 | optaget i Sandvikens kommun |
| Göteborgs och Bohus län (indgår nu i Västra Götalands län) | ||||
| Grebbestad | 1. jan. 1929 | 31. dec. 1951 | 1.265 | optaget i Tanums kommun |
| Hallands län | ||||
| Oskarström | 1. jan. 1947 | 31. dec. 1970 | 3.867 | blev kommune; fra 1974 i Halmstads kommun |
| Jämtlands län | ||||
| Frösö | 1. jan. 1948 | 31. dec. 1970 | optaget i Östersunds kommun | |
| Sveg | 1. jan. 1937 | 31. dec. 1970 | 2.724 | blev kommune; fra 1974 i Härjedalens kommun |
| Jönköpings län | ||||
| Anderstorp | 1. jan. 1953 | 31. dec. 1970 | 5.116 | blev kommune; nu i Gislaveds kommun |
| Bodafors | 1. jan. 1930 | 31. dec. 1970 | 2.008 | optaget i Nässjö kommun |
| Gislaved | 1. jan. 1949 | 31. dec. 1970 | 10.373 | blev kommune |
| Huskvarna | 31. dec. 1907 | 31. dec. 1910 | 21.243 | blev købstad; fra 1971 i Jönköpings kommun |
| Mariannelund | 1. jan. 1928 | 31. dec. 1970 | 1.608 | optaget i Eksjö kommun |
| Norrahammar | 31. dec. 1943 | 31. dec. 1970 | optaget i Jönköpings kommun | |
| Skillingaryd | 1. jan. 1952 | 31. dec. 1970 | 3.700 | blev kommune |
| Tranås | 1. jan. 1882 | 31. dec. 1918 | 14.037 | blev købstad |
| Vaggeryd | 1. jan. 1952 | 31. dec. 1970 | 4.694 | blev kommune |
| Vetlanda | 1. jan. 1909 | 31. dec. 1919 | 12.559 | blev købstad |
| Värnamo | 1620 | 31. okt. 1920 | 17.627 | blev købstad |
| Kalmar län | ||||
| Emmaboda | 1. jan. 1930 | 31. dec. 1970 | 5.071 | blev kommune |
| Figeholm | 1. jan. 1878 | 31. dec. 1951 | 839 | optaget i Misterhults kommune, nu i Oskarshamns kommun; før 1878 municipalköping |
| Gamleby | 2.976 | municipalköping | ||
| Hultsfred | 1. jan. 1927 | 31. dec. 1970 | 5.386 | blev kommune |
| Mönsterås | 1620 | 31. dec. 1970 | 4.924 | blev kommune |
| Mörbylånga | 1881 | 31. dec. 1951 | 1.788 | blev kommune; før 1880 municipalköping |
| Nybro | 25. apr. 1879 | 31. dec. 1931 | 12.322 | blev købstad; forinden municipalköping fra 1865 |
| Pataholm | municipalköping | |||
| Påskallavik | 1.144 | municipalköping | ||
| Virserum | 1. jan. 1956 | 31. dec. 1970 | 2.066 | blev kommune |
| Kopparbergs län (har ændret navn til Dalarnas län) | ||||
| Avesta | 1. jan. 1907 | 31. marts 1919 | 14.847 | blev købstad |
| Borlänge | 1. jan. 1898 | 31. dec. 1943 | 39.640 | blev købstad |
| Krylbo | 1. jan. 1919 | 31. dec. 1966 | optaget i Avesta købstad | |
| Ludvika | 1. jan. 1915 | 31. dec. 1918 | 14.410 | blev købstad |
| Mora | 1. jan. 1959 | 31. dec. 1970 | 10.797 | blev kommune |
| Morastrand | 1. jan. 1908 | 31. dec. 1958 | optaget i Mora köping | |
| Smedjebacken | 1. jan. 1918 | 31. dec. 1970 | 5.660 | blev kommune |
| Kristianstads län (indgår nu i Skåne län) | ||||
| Bromölla | 1. jan. 1942 | 31. dec. 1970 | 7.333 | blev kommune |
| Båstad | 1. jan. 1937 | 31. dec. 1970 | 4.683 | blev kommune; før 1937 municipalköping |
| Hässleholm | 1. jan. 1901 | 31. dec. 1913 | 17.289 | blev købstad |
| Klippan | 1. jan. 1945 | 31. dec. 1970 | 7.402 | blev kommune |
| Osby | 1. jan. 1937 | 31. dec. 1970 | 6.903 | blev kommune |
| Perstorp | 1. jan. 1947 | 31. dec. 1970 | 5.321 | blev kommune |
| Tomelilla | 1. jan. 1921 | 31. dec. 1970 | 5.946 | blev kommune |
| Vinslöv | 1. jan. 1934 | 31. dec. 1970 | 3.818 | blev kommune; fra 1974 i Hässleholms kommun |
| Åhus | 1. jan. 1905 | 31. dec. 1970 | 8.681 | optaget i Kristianstads kommun |
| Åstorp | 1. jan. 1946 | 31. dec. 1970 | 8.007 | blev kommune |
| Kronobergs län | ||||
| Almundsryd | se Ryd | |||
| Alvesta | 1. jan. 1945 | 31. dec. 1970 | 7.743 | blev kommune |
| Hovmantorp | 1. jan. 1952 | 31. dec. 1970 | 3.500 | delt mellem Lessebo og Växjö kommuner |
| Lenhovda | 1. jan. 1957 | 31. dec. 1970 | 1.741 | optaget i Uppvidinge kommun |
| Lessebo | 1. jan. 1939 | 31. dec. 1970 | 2.692 | blev kommune |
| Ljungby | 14.485 | municipalköping | ||
| Markaryd | 1. jan. 1916 | 31. dec. 1970 | 3.862 | blev kommune |
| Ryd | 1. jan. 1958 | 31. dec. 1970 | delt mellem Tingsryd og Älmhult kommuner | |
| Tingsryd | 1. jan. 1921 | 31. dec. 1970 | 3.096 | blev kommune |
| Traryd | 1. jan. 1952 | 31. dec. 1970 | 711 | optaget i Markaryds kommun |
| Åseda | 1. jan. 1943 | 31. dec. 1970 | 2.500 | optaget i Uppvidinge kommun |
| Älmhult | 1. jan. 1901 | 31. dec. 1970 | blev kommune | |
| Malmöhus län (indgår nu i Skåne län) | ||||
| Bjuv | 1. jan. 1946 | 31. dec. 1970 | 6.228 | blev kommune |
| Eslöv | 1. jan. 1875 | 31. dec. 1910 | 20.000 | blev købstad |
| Furulund | 1. jan. 1952 | 31. dec. 1968 | 3.517 | optaget i Kävlinge köping |
| Hörby | 1. jan. 1900 | 31. dec. 1970 | 6.421 | blev kommune |
| Höör | 1. jan. 1939 | 31. dec. 1970 | 7.176 | blev kommune |
| Kävlinge | 1. jan. 1946 | 31. dec. 1970 | 8.006 | blev kommune |
| Limhamn | 1. jan. 1906 | 31. dec. 1914 | 30.000 | optaget i Malmö købstad |
| Lomma | 1. jan. 1951 | 31. dec. 1970 | 8.373 | blev kommune |
| Sjöbo | 1. jan. 1952 | 31. dec. 1970 | 6.270 | blev kommune |
| Skurup | 1. jan. 1914 | 31. dec. 1970 | 6.615 | blev kommune |
| Svedala | 1. jan. 1919 | 31. dec. 1970 | 9.085 | blev kommune |
| Trelleborg | 25. okt. 1844 | 31. maj 1867 | 24.850 | købstad til 1619; blev friköping 25. okt. 1844, municipalköping 1. jan. 1863, købstad 1. jun. 1867 |
| Norrbottens län | ||||
| Älvsbyn | 1. jan. 1948 | 31. dec. 1970 | 8.277 | blev kommune |
| Skaraborgs län (størstedelen indgår nu i Västra Götalands län) | ||||
| Grästorp | 1. jan. 1900 | 31. dec. 1951 | 3.002 | blev kommune |
| Götene | 1. jan. 1952 | 31. dec. 1970 | 4.655 | blev kommune |
| Tibro | 1. jan. 1947 | 31. dec. 1970 | 7.938 | blev kommune |
| Tidaholm | 1. jan. 1895 | 31. dec. 1909 | 7.938 | blev købstad |
| Töreboda | 1. jan. 1909 | 31. dec. 1970 | 4.236 | blev kommune |
| Vara | 1. jan. 1894 | 31. dec. 1970 | 3 688 | blev kommune |
| Stockholms län | ||||
| Danderyd | 1. jan. 1946 | 31. dec. 1970 | 9.932 | blev kommune |
| Djursholm | 1. jan. 1901 | 31. dec. 1913 | 8.856 | blev købstad; fra 1971 i Danderyds kommun |
| Hässelby Villastad | 1. jan. 1926 | 1. jan. 1948 | 17.087 | optaget i Stockholms købstad |
| Lidingö | 1. jan. 1910 | 31. dec. 1925 | 30.107 | blev købstad |
| Nynäshamn | 1. jan. 1911 | 31. dec. 1945 | 12.983 | blev købstad |
| Saltsjöbaden | 1. jan. 1909 | 31. dec. 1970 | 8.606 | optaget i Nacka kommun |
| Sollentuna | 1. jan. 1944 | 31. dec. 1970 | blev kommune | |
| Stocksund | 1. jan. 1910 | 31. dec. 1966 | optaget i Djursholms købstad; fra 1971 i Danderyds kommun | |
| Sundbyberg | 1. jan. 1888 | 31. dec. 1926 | 33.816 | blev købstad |
| Täby | 1. jan. 1948 | 31. dec. 1970 | 57.834 | blev kommune |
| Södermanlands län | ||||
| Gnesta | 1. jan. 1955 | 31. dec. 1970 | 9.981 | blev kommune |
| Malmköping | 1784 | 31. dec. 1970 | 2.049 | optaget i Flens kommun |
| Uppsala län | ||||
| Tierp | 1. jan. 1920 | 31. dec. 1970 | 5.147 | blev kommune |
| Värmlands län | ||||
| Arvika | 1811 | 31. dec. 1910 | 14.116 | blev købstad |
| Grums | 1. jan. 1948 | 31. dec. 1970 | 5.213 | blev kommune |
| Hammarö | 1. jan. 1950 | 31. dec. 1970 | blev kommune | |
| Munkfors | 1. jan. 1949 | 31. dec. 1970 | 3.376 | blev kommune |
| Storfors | 1. jan. 1950 | 31. dec. 1970 | 2.542 | blev kommune |
| Sunne | 1. jan. 1920 | 31. dec. 1970 | 4.850 | blev kommune |
| Säffle | 1. jan. 1882 | 31. dec. 1950 | 9.316 | blev købstad |
| Årjäng | 1. jan. 1941 | 31. dec. 1970 | 3.224 | blev kommune |
| Västerbottens län | ||||
| Holmsund | 1. jan. 1947 | 31. dec. 1970 | blev kommune; fra 1974 i Umeå kommun | |
| Lycksele | 1. jan. 1929 | 31. dec. 1945 | 8.691 | blev købstad |
| Vilhelmina | 1. jan. 1947 | 31. dec. 1970 | 3.844 | blev kommune |
| Vännäs | 1. jan. 1928 | 31. dec. 1970 | 4.192 | blev kommune |
| Åsele | 1. jan. 1959 | 31. dec. 1970 | 2.080 | blev kommune |
| Västernorrlands län | ||||
| Skön | 1. jan. 1952 | 31. dec. 1964 | optaget i i Sundsvalls købstad | |
| Sollefteå | 1. jan. 1902 | 31. dec. 1916 | 8.712 | blev købstad |
| Timrå | 1. jan. 1947 | 31. dec. 1970 | 10.365 | blev kommune |
| Ånge | 1. jan. 1946 | 31. dec. 1970 | 3.057 | blev kommune |
| Örnsköldsvik | 6. dec. 1842 | 30. juni 1894 | 28.765 | blev købstad |
| Västmanlands län | ||||
| Hallstahammar | 1. jan. 1943 | 31. dec. 1970 | 10.376 | blev kommune |
| Kungsör | 1. jan. 1907 | 31. dec. 1970 | 8.287 | blev kommune |
| Norberg | 1. jan. 1952 | 31. dec. 1970 | 4.644 | blev kommune |
| Älvsborgs län (indgår nu i Västra Götalands län) | ||||
| Bengtsfors | 1. jan. 1926 | 31. dec. 1970 | 3.351 | blev kommune |
| Herrljunga | 1. jan. 1953 | 31. dec. 1970 | 3.783 | blev kommune |
| Kinna | 1. jan. 1947 | 31. dec. 1970 | 14.312 | optaget i Marks kommun |
| Lilla Edet | 1. jan. 1951 | 31. dec. 1970 | 4.910 | blev kommune |
| Mellerud | 1. jan. 1908 | 31. dec. 1970 | 3.832 | blev kommune |
| Skene | 1. jan. 1951 | 31. dec. 1970 | optaget i Marks kommun | |
| Svenljunga | 1. jan. 1946 | 31. dec. 1970 | 3.405 | blev kommune |
| Örebro län | ||||
| Degerfors | 1. jan. 1943 | 31. dec. 1970 | 7.897 | blev kommune |
| Frövi | 1. jan. 1955 | 31. dec. 1970 | 2.568 | optaget i Lindesbergs kommun |
| Hallsberg | 1. jan. 1908 | 31. dec. 1970 | 7.262 | blev kommune |
| Hällefors | 1. jan. 1950 | 31. dec. 1970 | 5.128 | blev kommune |
| Kopparberg | 1. jan. 1908 | 31. dec. 1961 | 3.310 | optaget i Ljusnarsbergs köping |
| Laxå | 1. jan. 1946 | 31. dec. 1970 | 3.641 | blev kommune |
| Ljusnarsberg | 1. jan. 1962 | 31. dec. 1970 | blev kommune | |
| Östergötlands län | ||||
| Boxholm | 1. jan. 1947 | 31. dec. 1970 | 31.990 | blev kommune |
| Finspång | 1. jan. 1942 | 31. dec. 1970 | 12.796 | blev kommune |
| Motala | 1820 | 31. dec. 1880 | 30.136 | blev købstad |
| Valdemarsvik | 1. jan. 1914 | 31. dec. 1970 | 2.954 | blev kommune; før 1914 municipalköping; ældste köpingrettigheder fra 1647 |
| Åtvidaberg | 1. jan. 1947 | 31. dec. 1970 | 7.066 | blev kommune |
Litteratur
redigér- Bo Öhngren: "Urbaniseringen i Sverige 1840-1920", i: Grethe Authén Blom (red.): Urbaniseringsprosessen i Norden 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø; ISBN 82-00-01666-8 (svensk)