Klaus Fuchs
Emil Julius Klaus Fuchs (født 29. december 1911 i Rüsselsheim i Tyskland, død 28. januar 1988 i Østberlin) var en tysk fysiker og en sovjetisk spion.
| Klaus Fuchs | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Emil Julius Klaus Fuchs  29. december 1911 Rüsselsheim, Hessen, Tyskland |
| Død | 28. januar 1988 (76 år) Østberlin, DDR |
| Gravsted | Gedenkstätte der Sozialisten |
| Nationalitet |  Tysk |
| Bopæl | DDR (fra 1959) Storbritannien (fra 1930'erne) Paris (fra 1933) |
| Politisk parti | Kommunistische Partei Deutschlands, Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, SPD |
| Far | Emil Fuchs |
| Ægtefælle | Grete Keilson (fra 1959) |
| Familie | Klaus Fuchs-Kittowski (nevø) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Leipzig Universitet (1930-1931), Christian-Albrechts-Universität (1931-1933), Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin (1933-1933), University of Bristol (1933-1937) |
| Elev af | Max Born, Rudolf Peierls |
| Tilknyttet | Tube Alloys (fra 1941), Manhattan Project (fra 1943) |
| Medlem af | DDR's forskningsråd (fra 1983), Zentralkomitee der Sozialistischen Einheitspartei Deutschland (fra 1967), Tysk Videnskabsakademi i Berlin, Reichsbanner Schwarz-Rot-Gold[1] |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, teoretisk fysiker, atomspion, politiker |
| Deltog i | Manhattan Project |
| Arbejdsgiver | University of Edinburgh (1937-1941), University of Birmingham (1941-1944), Los Alamos-laboratoriet (1944-1946), Atomic Energy Research Establishment (1946-1950), Helmholtz-Zentrum Dresden-Rossendorf (1959-1979) |
| Arbejdssted | Atomic Energy Research Establishment, Helmholtz-Zentrum Dresden-Rossendorf |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fremragende videnskabsmand af folket (1986), DDRs nationalpris (1975), Karl Marx-ordenen (1979) |
| Fængslet i | Québec, HMP Wormwood Scrubs |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Fuchs var medlem af Tysklands socialdemokratiske parti. Han forlod Tyskland og sine studier ved Universitetet i Kiel efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 og flygtede til England. Der tog han sin doktorgrad i 1937 ved University of Bristol. På grund af en tidligere opsigtsvækkende artikel om kvantemekanik fik han umiddelbart efter sin disputats en stilling ved University of Edinburgh.
Som tysk statsborger i Storbritannien blev Fuchs interneret, da krigen brød ud, og han blev forflyttet til Canada. Fysikeren Max Born udvirkede, at interneringen blev ophævet allerede i 1941, og Fuchs kunne herefter vende tilbage til Edinburgh. Han deltog i arbejdet med at udvikle en britisk atombombe, hvilket gjorde ham interessant for Sovjetunionen. Senest i august 1941 etablerede den sovjetiske militære efterretningstjeneste GRU kontakt med Fuchs. Han erkendte senere, at han begyndte at udlevere militære hemmeligheder til Sovjetunionen umiddelbart efter at den tyske invasion på Østfronten indledtes. Kontakten med GRU var ifølge Fuchs formidlet af et medlem af det tyske kommunistparti.
I efteråret 1943 knyttedes Fuchs til USA's kernevåbenprogram, Manhattanprojektet, og begyndte i august 1944 at arbejde ved Los Alamos-laboratoriet primært med konstruktionsdetaljer for en plutoniumbombe. I 1945 vendte Fuchs tilbage til England, hvor han fik en fremtrædende stilling i Atomic Energy Research Establishment i Harwell. I 1947-49 udleverede Fuchs de teoretiske grundberegninger for atombomber til Sovjetunionen sammen med resultaterne af de amerikanske prøvesprænginger ved Eniwetok. Fuchs udleverede også oplysninger om den amerikanske uranfremstillning. Det medførte, at Sovjet kunne beregne antallet af amerikanske atombomber med stor præcision.
Fuchs blev tiltalt for spionage i 1950 og idømtes 14 års fængsel under Manhattan-perioden, hvilket var maximumstraf for overdragelse af militære hemmeligheder til en allieret stat. Han mistede også sit britiske statsborgerskab. Russerne benægtede officielt at Fuchs arbejdede for dem. Fuchs blev løsladt 1959 og flyttede til DDR hvor han fortsatte sin videnskabelige karriere og arbejdede med atomforskning til sin pensionering i 1979.
