Moshe Feldenkrais

Moshé Pinchas Feldenkrais (6. Maj 1904 – 1. Juli 1984) var en Ukrainsk-Israelsk ingeniør, fysiker, judomester og kendt som grundlægger af Feldenkrais Metoden.

Moshe Feldenkrais
Personlig information
Født	6. maj 1904 Slawuta, Ukraine
Død	1. juli 1984 (80 år) Jaffa, Israel
Gravsted	Nahalat Yitzhak-kirkegården
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	École spéciale des travaux publics, du bâtiment et de l'industrie, faculté des sciences de Paris
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, fysiker, judoka, ingeniør
Fagområde	Ingeniørvidenskab, judo, kroppspsykoterapi, fysioterapi, alternativ behandling med flere
Arbejdsgiver	Hampshire College, University of San Francisco
Elever	Thomas Myers, Thomas Hanna
Kendte værker	Feldenkraismetoden
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Liv

Moshé Pinchas Feldenkrais blev født i 1904 i en ukrainsk jødisk familie i den russiske imperiale by Slavuta (nu i Ukraine) og voksede op i Baranovichi, Hviderusland. I 1918 immigrerede han til Det Britiske Mandat i Palæstina. Han arbejdede og blev student fra Gymnasia Herzliya i 1925. Efter eksamen arbejdede han som kartograf for det britiske undersøgelseskontor og begyndte at studere selvforsvar, herunder Ju-Jitsu. Han fik en fodboldskade i 1929, der blev forværret under Anden Verdenskrig, hvilket fik ham til at udvikle sin egen metode.

I løbet af 1930'erne boede Feldenkrais i Frankrig han tog sin ingeniøruddannelse fra École Spéciale des Travaux Publics. Senere fik han sin doktorgrad i fysik ved universitetet Sorbonne i Paris, hvor Marie Curie var hans lærer og mentor.

Han arbejdede som forskningsassistent for atomkemiker og nobelprismodtager Frédéric Joliot-Curie ved Radium Instituttet. I september 1933 mødte han Jigoro Kano, grundlæggeren af judo i Paris. Kano opfordrede ham til at studere judo under Mikinosuke Kawaishi. Feldenkrais blev en nær ven af Kano og korresponderede med ham regelmæssigt. I 1936 fik han et sort bælte i judo, og senere fik han sit sorte bælte i 2. dan i 1938. Han var medstifter af Ju-Jitsu Club de France, en af de ældste judoklubber i Europa, som stadig eksisterer i dag. Frédéric og Irène Joliot-Curie og Bertrand Goldschmidt tog judotimer fra Feldenkrais under deres tid sammen på instituttet.

På tærsklen til den nazistiske invasion af Frankrig i 1940 flygtede Feldenkrais til Storbritannien med en krukke med tungt vand og en bunke forskningsmateriale med instruktioner om at levere dem til det britiske admiralitetskrigskontor. Indtil 1946 var han videnskabsofficer i Admiralitetet og arbejdede med antiubådsvåben i Fairlie, Skotland. Hans arbejde med at forbedre sonar førte til flere patenter. Han underviste også i selvforsvarsteknikker til sine medsoldater. På glatte ubådsdæk forværrede han igen en gammel fodboldknæskade. Da han nægtede en operation besluttede han sig for at udforske og udvikle selvrehabiliterings- og bevidsthedsteknikker ved selvobservation, som han senere udviklede til sin metode. Hans opdagelser førte til, at han begyndte at dele med andre (inklusive kollega J. D. Bernal) gennem forelæsninger, eksperimentelle klasser og en-til-en arbejde med nogle få.

Feldenkrais' selvrehabilitering satte ham i stand til at fortsætte sin judotræning. Fra sin stilling i Den Internationale Judokomité begyndte han at studere judo videnskabeligt, idet han inkorporerede den viden, han havde opnået ved sin egen rehabilitering. I 1949 udgav han den første bog om sin metode, Body and Mature Behavior: A Study of Anxiety, Sex, Gravitation and Learning. Han studerede Gurdjieffs, F. Matthias Alexanders, Elsa Gindlers og William Bates' arbejde. Han rejste også til Schweiz for at studere hos musikpædadogen Heinrich Jacoby.

I 1951 vendte han tilbage til Israel. I 1954, efter at have ledet Israel Defense Forces (IDF) Department of Electronics i flere år, slog han sig ned i Tel Aviv og begyndte at undervise i sin metode på fuld tid. I 1957 mødte han Mia Segal, som blev hans assistent og arbejdede sammen med ham i tredive år. Han blev også personlig træner for David Ben-Gurion, Israels premierminister, som han lærte at stå på hovedet.

Igennem 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne præsenterede han sin metode i Europa og i Nordamerika (herunder et Awareness Through Movement-program om det menneskelige potentiale på Esalen Institute i 1972). Han trænede den første gruppe på 13 lærere i metoden fra 1969 til 1971 i Tel Aviv. I løbet af fire somre, fra 1975 til 1978, uddannede han 65 lærere i San Francisco på Lone Mountain College inviteret af Humanistic Psychology Institute. I 1980 begyndte 235 studerende på hans uddannelse på Hampshire College i Amherst, Massachusetts. Han blev syg i efteråret 1981 efter at have undervist i to af de planlagte fire somre, stoppede han med at undervise offentligt.

Feldenkrais Metoden

Fra Moshe Feldenkrais, “Body and Mind”, 1980:

The way the mind and body are united has preoccupied human beings throughout the centuries. ‘A healthy mind in a healthy body’ and similar sayings show a conception of one kind of unity.

[…]

I believe that the unity of mind and body is an objective reality. They are not just parts somehow related to each other, but an inseparable whole while functioning. A brain without a body could not think; at least, the continuing of mental functions is assured by corresponding motor functions.

[…]

There is little doubt in my mind that the motor function, and perhaps the muscles themselves, are part and parcel of our higher functions. This is not true only of those higher functions like singing, painting and loving, which are impossible without muscular activity, but also of thinking, recalling, remembering and feeling.

The advantage of approaching the unity of mental and muscular life through the body lies in the fact that the muscle expression is simpler because it is concrete and easier to locate. It is also incomparably easier to make a person aware of what is happening in the body, therefore the body approach yields faster and more direct results. On acting on the significant parts of the body, such as the eyes, the neck, the breath, or the pelvis, it is easy to effect striking changes of mood on the spot.

[…]

A person is made up of three entities: the nervous system, which is the core; the body – skeleton, viscera and muscles; and the environment, which is space, gravitation, and society. These three aspects, each with its material support and its activity, together give a working picture of a human being.

[…]

Individually acquired action (ontogenic action) pertains to the senses. Such action can be altered or learned as one can become aware of the actual differences, such as the extent of the effort, its coordination in time, the body sensation, the spatial configuration of the body segments, the standing, the breathing, the wording, etc.

This kind of awared learning is complete when the new mode of action becomes automatic or even unconscious, as all habits do. The advantage of a habit acquired by awareness is that when it shows unfitness or maladjustment when confronted with reality, it easily provokes new awareness and so helps one to make a fresh and more efficient change.

My inmost belief is that, just as anatomy has helped us to get an intimate knowledge of the working of the body, and neuroanatomy an understanding of some activities of the psyche, so will understanding of the somatic aspects of consciousness enable us to know ourselves more intimately.[1]

Bibliografi

Feldenkrais skrev syv bøger

• Judo - The Art of Defence and Attack, 1944
• Body and Mature Behaviour (A study in gravity, anxiety, sex and learning.), 1949
• Higher Judo - Groundwork, 1952
• Awareness Through Movement, 1972
• The Case of Nora, 1977
• The Elusive Obvious, 1981
• The Potent Self, 1985

Biografi

• Mark Reese: Moshe Feldenkrais: A Life in Movement, 2015

Links

• akademisk forskningsdatabase omkring Feldenkrais Metoden

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.