Osman 1.

Osman I (født 1258, død 21. august 1326) (osmannisk-tyrkisk عُثمَان ʿUthmān) arvede titlen bey (høvding) for landsbyen Söğüt fra sin far, Ertugrul, der døde i 1281. Osman anses som grundlægger af Osmannerriget, og det er efter ham, at rigets indbyggere kaldte sig osmanner. Den betegnelse forsvandt efter Osmannerrigets sammenbrud i det 20. århundrede og stiftelsen af Tyrkiet.

Osman 1.
Personlig information
Kæle/øgenavn	أبو المُلُوك, فخرُ الدين, قره‌عُثمان
Født	1258 Söğüt, Tyrkiet
Død	1326 Söğüt, Tyrkiet
Gravsted	Bursa
Far	Ertuğrul Gazi
Mor	Halime Hatun
Ægtefæller	Mal Hatun, Rabia Bala Hatun
Børn	Orhan 1., Fatma Hatun, Alâeddin Paşa
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Bey
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Osmans far, Ertugrul, anså sig som vasal og løjtnant for sultanen af Icomium. Osman førte krig og sikrede sig territorier som selvstændig hersker, da den sidste Aladdin døde i 1307.

Osman sejrede 1301–1303 over den tyrkiske stamme Eskenderum. Han havde allerede i 1299 erklæret landet selvstændigt fra det Seljukiske Rige.

Da det byzantiske fort ved Yenişehir faldt, var tyrkerne klar til at belejre byen Proussa, (nu Bursa) og Nikæa, (nu Iznik). Osman I døde i 1326, året for Bursas fald. Efter sin død fik han titlen ghāzī ("kriger af troen") af sine efterfølgere. Når en ny sultan blev kronet, råbte folk "Må han blive lige så stor som Osman".

Foregående:	Osmanniske sultaner 1281 - 1326	Efterfølgende:
Ertugrul		Orhan 1.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Osman 1.