Otrarkatastrofen blev foretaget af mongolerne under ledelse af Djengis Khan i 1219. Efter mongolernes erobring af naimanerriget 1205 flyttede fyrsten Kuchlug til Kara-Khitan hvor han skabte en magtbase. Under ledelse af Djengis Khans søn Jochi og general Jebe erobrede mongolerne Kara-Khitan år 1218. Kara-Khitai grænsede mod syd op til Khwarezmidernes imperium.[1] Djengis Khan så store fordele i at have en fri handelsrute fra øst til vest og ønskede derfor gode handelsrelationer med khwarezmiderne og deres shah Ala ad-Din Muhammed II.[2] Djengis Khan behandlede Ala ad-Din Muhammed II som en jævnbyrdig og bød ham velkommen med ordene: "du behersker morgensolen og jeg aftensolen".[3] I 1217 indgik mongolerne en handelsaftale med Ala ad-Din Muhammed II.[4]

I 1218 var Jochi i Kara-Khitan for at afslutte den mongolske invasion og henrette trodsige naimaner. Under jagten på naimanerstyrker, som flygtede mod sydvest kom de i konflikt med Ala ad-Din Muhammed II, hvilket greb forstyrrende ind i de diplomatiske forbindelser mellem mongolerne og Khwarezmia. Som en følge heraf beordrede den lokale guvernør i Otrar, Gayer Khan, at en mongolsk karavane med handlende og gesandter skulle fængsles på trods af deres diplomatiske status.[1]

Guvernøren motiverede sin handling med, at karavanen medbragte for få varer til at være en ægte handelsdelegation, ligesom han ikke fandt, at deltagerne var tilstrækkeligt ærbødige.[5] Han undervurderede formentlig mongolernes styrke og slagkraft.[6]

Djengis Khan lod sig først ikke provokere, men sendte gesandter til Ala ad-Din Muhammed II i håbet om, at denne ville straffe guvernøren. Da gesandterne nåede til Ala ad-Din Muhammed II's lejr, blev de straks henrettet, ligesom shahen beordrede de fængslede deltagere i karavanen henrettet og deres varer beslaglagt.[7][1] Dette anså Djengis Khan for at være en krigserklæring, og han planlagde derfor en invasion, som fandt sted i begyndelsen af 1219.[1]

Invasionen af Khwarezmia var en direkte følge af Otrarkatastrofen. Efter invasionen kontrollerede mongolerne Khwarezmia, som tidligere var et selvstændigt imperium, der omfattede store dele af Stor-Iran, blandt andet nutidens Uzbekistan, Turkmenistan, Afghanistan, Iran og nogle nordlige provinser i Indien. Erobringen af Khwarezmia var den første af tre større mongolske erobringstogter vestpå.[1] [8][5]

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ a b c d e Mote, F.W. (2003). "The First Campaign to the Wast, 1218–1225". Imperial China 900-1800 (engelsk). Harvard University Press. s. 428-434. ISBN 0674012127. Hentet 13. januar 2016.
  2. ^ de Hartog, Leo (2004). Genghis Khan: Conqueror of the World (engelsk). Tauris Parke Paperbacks. s. 86. ISBN 1860649726.
  3. ^ Morgan, David (2007). The Mongols Second Edition (engelsk). Wiley-Blackwell. ISBN 1405135395.
  4. ^ "THE MONGOLS - PART I". Ah Xiang (engelsk). Hentet 13. januar 2016.
  5. ^ a b "THE HISTORY OF ANCIENT OTRAR". Discovery Kazakhstan (engelsk). Hentet 15. januar 2016. {{cite web}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp)
  6. ^ Soucek, Svat (2000). A History of Inner Asia (engelsk). Cambridge University Press. s. 105-106. ISBN 0521657040.
  7. ^ Man, John (2007). "The Muslim Holocaust". The Mongols (engelsk). St. Martin's Griffin. s. 153-156. ISBN 0312366248.
  8. ^ Mikaberidze, Alexander (2011). Conflict and Conquest in the Islamic World (engelsk). ABC-CLIO. s. 441. ISBN 1598843362.

Litteratur

redigér
  NODES
Note 2
web 1