Pierre Bonnard
Pierre Bonnard (født 3. oktober 1867 i Fontenay-aux-Roses, død 23. januar 1947 i Le Cannet) var en fransk postimpressionistisk maler, medstifter af kunstnergruppen Les Nabis.[1]
Pierre Bonnard | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. oktober 1867 Fontenay-aux-Roses, Frankrig |
Død | 23. januar 1947 (79 år) Le Cannet, Frankrig |
Nationalitet | Fransk |
Ægtefælle | Marthe Bonnard |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | lycée Louis-le-Grand, lycée Michelet, Académie Julian, Lycée Condorcet |
Medlem af | Royal Academy, Comité national de l'estampe |
Beskæftigelse | Kunstmaler, gravør, billedhugger, litograf, trykker, billedkunstner, kunstner, illustrator |
Fagområde | Malerkunst |
Deltog i | Documenta III |
Arbejdssted | Hamborg, Pittsburgh, Storbritannien, Saint-Tropez, Le Cannet, Algeriet, Trouville-sur-Mer, Spanien, Belgien, Italien med flere |
Elever | Baladine Klossowska, Teofil Fraerman |
Kendte værker | Spisestue på landet, Nøgen mod lyset |
Genre | Portræt, landskabsmaleri, genremaleri, Akt |
Bevægelse | Les Nabis |
Påvirket af | Paul Gauguin, Hokusai |
Signatur | |
Andet | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Bonnard blev efter farens ønske jurist og arbejdede som sådan en kort periode, før kunsten i 1880'erne blev hans hverv. Han studerede ved Académie Julian og École des Beaux-Arts i Paris.[2]
Hans første separatudstilling var i Galerie Durand-Ruel i 1896, og han deltog jævnligt i Salon des Indépendants. Han dannede sammen med Maurice Denis, Paul Sérusier, Ker-Xavier Roussel og Édouard Vuillard kunstnergruppen Les Nabis, der forsøgte at lægge symbolske og åndelige elementer ind i billederne. Gruppen var stiftet af Paul Gauguin og kombinerede symbolismen og impressionismen. 1910 forlod Bonnard Paris og slog sig ned i Sydfrankrig.
Hans værker er kendt for intense farver og komplekse kompositioner, ofte befolket med venner og familie. I en periode var hans billeder inspireret af japanske træsnit.
Bonnard mødte 1893 mødte Marthe, der var født Maria Boursin, men kaldte sig Marthe De Meligny. Marthe blev hans husholderske og senere hans hustru. Hun var hans foretrukne model og forekommer på talrige malerier: med sytøjet, i køkkenet, i badekarret ....
Bonnard lavede også selvportrætter, landskabsmalerier og stilleben.
Han malede ikke 'i marken' eller efter 'levende' model, men lavede skitser af sine motiver – nogle gange fotograferede han dem også – og gjorde noter om farverne. Ud fra disse forarbejder og noter udførte han derefter malerier på lærred i sit atelier.
Bonnard færdiggjorde sit sidste maleri af mandeltræer i blomst få dage før sin død. Museum of Modern Art arrangerede en posthum udstilling for ham i 1948, og i 1998 havde Tate Gallery i London en stor udstilling, der fortsatte hos Museum of Modern Art.
Et dansk kuriosum: I 1897 udarbejdede Pierre Bonnard 18 erotiske tegninger som illustrationer til den franske oversættelse af Peter Nansens roman Maria, en Bog om Kjærlighed (1894). Romanen er en kærlighedserklæring til den unge danske skuespillerinde Betty Müller, som Peter Nansen blev gift med 1896.[3]
Billeder
redigér
|
|
Referencer
redigér- ^ Nabis French artists hos Britannica.com
- ^ Pierre Bonnard hos Britannica.com
- ^ Marie : Roman / Peter Nansen ; trad. du danois par Gaudard de Vinci ; Dessins de Pierre Bonnard. – Paris : Éditions de La Revue Blanche, 1897.
- ^ Omtale af maleriet "Nøgen kvinde på en stol", 1935-38 (engelsk)
Litteratur
redigér- Bonnard : Udstillingskatalog. - Humlebæk, Louisiana, 1992. – 98 sider, illustreret (i farver). – (Louisiana revy, 33. årgang nr 1, september 1992 – Indhold:Margrit Hahnloser-Ingold: "Pierre Bonnard". – Michel Serres: "Lærred, klæde, hus". – Eric Fischl: "Adam og Eva i Frankrig". – Øystein Hjort: "Bonnards blik". – Ola Billgren: "Havnen i Saint-Tropez – en indgang til Pierre Bonnards værk: Bonnards anvendelse". – François Heilbrun og Philippe Néagu: "Bonnard og fotografiet". – Antoine Terrasse: "Biografi"
Eksterne henvisninger
redigér- Pierre Bonnard hos Britannica.com
- Litteratur af og om Pierre Bonnard i det tyske nationalbiblioteks katalog
- Pierre Bonnard hos Artcyclopedia