Regionale enheder i Grækenland

De 74 regionale enheder (græsk: περιφερειακές ενότητες, perifereiakés enótites; synge. περιφερειακή ενότητα, perifereiakí enótita ) er opdelingen af landets 13 Periferier og der yderligere opdelt i kommuner. De blev oprettet som en del af den Kallikratis-reformen den 1. januar 2011[1] og er arealmæssigt sammenlignelige og på fastlandet sammenfaldende med præfekturer i Grækenland fra før Kallikratis. Det er især øerne der har øget antallet af enheder fra de tidligere omkring 55 præfekturer, til nu 74 regionale enheder.

Administrativ opdeling af Grækenland efter "Kallikratis-reformen": hver farve betegner en af Grækenlands 13 periferier, regionale enheder er markeret med sort og kommuner med hvidt.
Periferi/Administrativ Region Regional enhed Tidligere Præfektur
Attika Nordathen Athen (del)
Attika Vestathen Athen (del)
Attika Centralathen Athen (del)
Attika Sydathen Athens (del)
Attika Østattica Østttica
Attika Piraeus Piraeus (del)
Attika Øerne Piraeus (del)
Attika Vestattika Vestattika
Centralgrækenland Boeotia Boeotia
Centralgrækenland Euboea Euboea
Centralgrækenland Evrytania Evrytania
Centralgrækenland Phocis Phocis
Centralgrækenland Phthiotis Phthiotis
Centralmakedonien Imathia Imathia
Centralmakedonien Thessaloniki Thessaloniki
Centralmakedonien Kilkis Kilkis
Centralmakedonien Pella Pella
Centralmakedonien Pieria Pieria
Centralmakedonien Serres Serres
Centralmakedonien Chalkidiki Chalkidiki
Kreta Chania Chania
Kreta Heraklion Heraklion
Kreta Lasithi Lasithi
Kreta Rethymno Rethymno
Østmakedonien og Thrakien Drama Drama
Østmakedonien og Thrakien Evros Evros
Østmakedonien og Thrakien Thassos Kavala (del)
Østmakedonien og Thrakien Kavala Kavala (del)
Østmakedonien og Thrakien Xanthi Xanthi
Østmakedonien og Thrakien Rhodope Rhodope
Epirus Arta Arta
Epirus Ioannina Ioannina
Epirus Preveza Preveza
Epirus Thesprotia Thesprotia
De Joniske Øer Corfu Corfu
De Joniske Øer Ithaka Cephalonia (del)
De Joniske Øer Kefalonia Cephalonia (del)
De Joniske Øer Lefkada Lefkada
De Joniske Øer Zákynthos Zákynthos
Nordægæiske Øer Chios Chios
Nordægæiske Øer Ikaria Samos (del)
Nordægæiske Øer Lemnos Lesbos (del)
Nordægæiske Øer Lesbos Lesbos (del)
Nordægæiske Øer Samos Samos (del)
Peloponnes Arkadien Arkadien
Peloponnes Argolis Argolis
Peloponnes Korinth Korinth
Peloponnes Lakonien Lakonia
Peloponnes Messenien Messenia
Sydægæiske Øer Andros Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer Kalymnos Dodekaneserne (del)
Sydægæiske Øer Karpathos Dodekaneserne (del)
Sydægæiske Øer Kea-Kythnos Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer Kos Dodekaneserne (del)
Sydægæiske Øer Milos Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer Mykonos Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer Naxos Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer Paros Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer Rhodes Dodekaneserne (del)
Sydægæiske Øer Syros Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer Thira Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer Tinos Kykladerne (del)
Thessalien Karditsa Karditsa
Thessalien Larissa Larissa
Thessalien Magnesia Magnesia (del)
Thessalien Sporaderne Magnesia (del)
Thessalien Trikala Trikala
Vestgrækenland Achaea Achaea
Vestgrækenland Aetolien-Acarnanien Aetolien-Acarnanien
Vestgrækenland Elis (regional enhed) Elis
Vestmakedonien Florina Florina
Vestmakedonien Grevena Grevena
Vestmakedonien Kastoria Kastoria
Vestmakedonien Kozani Kozani

Referencer

redigér
  1. ^ "GESETZ NR. 3852 Neue Architektur der Selbstverwaltung und der dezentralisierten Verwaltung – Programm Kallikratis" (PDF) (tysk). Arkiveret fra originalen (PDF) 2014-02-02.
  NODES
iOS 2
os 25