Riden (Rissa tridactyla) er verdens almindeligste mågeart.[2] Den lever i større eller mindre kolonier langs de nordlige kyster af især Nordamerika og Europa. Riden er i Danmark en fåtallig ynglefugl, men almindelig som vintergæst fra ynglepladserne i Nordatlanten.

Ride
Rider ved Bulbjerg Foto: Malene Thyssen, 2004
Rider ved Bulbjerg
Foto: Malene Thyssen, 2004
Bevaringsstatus

Sårbar  (IUCN 3.1)

Sårbar (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenCharadriiformes
(Mågevadefugle)
FamilieLaridae (Mågefugle)
UnderfamilieLarinae (Måger)
SlægtRissa
ArtR. tridactyla
Videnskabeligt artsnavn
Rissa tridactyla
(Linnaeus 1758)
Kort
Ridens udbredelse      Sommer            Vinter
Ridens udbredelse
     Sommer            Vinter
Hjælp til læsning af taksobokse
For alternative betydninger, se Ride. (Se også artikler, som begynder med Ride)

Riden er en elegant fugl med en let flugt. Den tilbringer næsten hele sit liv til havs og kan yngle i stort tal på stejle fuglefjelde som det f.eks. er tilfældet på Færøerne. Nogle kolonier kan rumme mere end 100.000 fugle.[3]

Udseende og stemme

redigér

Riden er cirka 39 cm lang med et vingefang på omkring 108 cm.[4] De voksne fugle ligner stormmågen, men har sorte vingespidser og brunsorte ben. Næbbet er gult, ryggen og vingeoversider er grå. Unge fugle i den første vinterdragt har sort næb og et vinklet vingemønster, der er trefarvet i sort, hvidt og gråt samt et mørkt nakkebånd.

Stemmen er meget iørefaldende på ynglepladserne og kan gengives som kæ-ke-dæi[5] eller på engelsk som kitti-weeeik.[6] Advarselsstemmen er korte og skarpe kald som eller gæ-gæk. På havet i vintertiden er fuglene normalt tavse, men kan udstøde et ti-ti.[3]

Riden i Danmark

redigér

I Danmark yngler riden kun enkelte steder i Nordjylland og blev første gang konstateret som ynglefugl i 1941 på en ø i Hirsholmene nordøst for Frederikshavn. Den har siden benyttet kolonier andre steder, f.eks. ved Bulbjerg klint i Thy og på molerne i Hirtshals havn. I Bulbjerg-kolonien er det muligt at observere fuglene på nært hold.

Ynglebiologi

redigér

Riderne yngler oftest på utilgængelige klippesider, hvor de er i sikkerhed for rovdyr. De yngler første gang i en alder af 4-5 år. Hunnen lægger fra slutningen af maj to, sjældnere tre æg i en rede, der består af tang, mos, græs og andre planter, sammenkittet med jord og ekskrementer. Rugningen varetages af begge forældre i 25 – 32 dage. Ungerne bliver i reden, indtil de er flyvefærdige i 6-ugers alderen.[7]

Billeder

redigér
  1. ^ Flensted, K.N. og Sterup, J. (2019), "Fugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 22. januar 2020
  2. ^ Dansk Ornitologisk Forening. "Ride (Rissa tridactyla)". Arkiveret fra originalen 2014-03-17. Hentet 2014-03-17.
  3. ^ a b R. Hørring (1875 – 1943). Danmarks Fauna. Fugle III. Maagefugle, Alkefugle og Rovfugle. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1934. (Copyright udløbet)
  4. ^ Robinson, R.A. (2005) BirdFacts: profiles of birds occurring in Britain & Ireland (BTO Research Report 407). BTO
  5. ^ Finn Salomonsen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 7, side 196-201. ISBN 87-423-0076-2.
  6. ^ Black-legged Kittiwake Species Account - Cornell Lab of Ornithology. Hentet 17. marts 2014.
  7. ^ Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.

Eksterne henvisninger

redigér
  NODES
INTERN 1
Note 3