Shichi-Go-San (七五三, bogstaveligt "syv-fem-tre") er et traditionel ritual og festival i Japan for tre- og syvårige piger samt tre- og femårige drenge, som afholdes den 15. november hvert år[1] [2][3][4]. Børnene takker derved for sin tilvækst og beder for sit helbred og et langt liv.[3]

Japansk dreng i Tokyo, klædt på til Shichi-Go-San festen.

Historie

redigér

Skikken forbinder to traditioner: den 15. dag i månekalenderen har ifølge japansk tradition været et godt tidspunkt at gøre noget på det, der en gang var Onigai-dag (den dag, hvor trolden ikke går ud). Desuden var, i månekalenderen, november den måned, hvor man takkede Gud for, at høsten var endt, og takkede for at ens barn er vokset ved i taknemmelighed at gå til helligdommen og på den 15. dag ved fuldmåne komme for at bede om beskyttelse.[5]

En teori om oprindelsen er, at shichi-go-san skulle være startet som at bøn på Tatebayashi slot for godt helbred for Tokugawa Tokutomatsu (1679-1686), Tatebayashi slottets ejer (den femte Tokugawa shogun af Edo-shogunatet, ældste søn af Tokugawa Tsunayoshi) den 15. november i det første år af Tianma (den 24. december 1681).[4]

Oprindeligt var det en lokal skik i Kanto-regionen.

Senere spredte denne ceremoni sig til Kyoto og Osaka, og derfra er den gradvist spredt ud over hele landet.

Fra Meiji-perioden begyndte man at festligholde dagen den 15. november i den nye kalender. I de kolde egne som Hokkaido er tiden omkring den 15. november så kold, at det ofte sker omkring en måned tidligere den 15. oktober.

Betydning

redigér

Shichi-go-san er udviklet som et samlebegreb for flere ældre overgangsritualer for små børn i Japan.[4] Fælles for disse er, at de er blevet til for at fejre og bede for børnenes overgang fra den yngre barndom yoji til den ældre barndom jido.[4] Disse ritualer har varieret over tid og mellem forskellige samfundsklasser og regioner, men de almindeligste har været:[4]

  • Kamioki (髪置) var en ceremoni som både drenge og piger gennemgik ved tre års alder. Efter denne måtte de lade deres hår, som indtil da havde været kortklippet, vokse.[4]
  • Hakama-gi (袴着) var et ritual, hvorved drenge ved fem års alder måtte bære hakama for første gang.[4]
  • Obitoki (帯解) var et ritual, hvorved piger, som var fyldt syv år, erstattede de enkle bånd, som de havde anvendt for at snøre deres kimono, med den traditionelle obi.[4]

Moderne markering

redigér
 
Pige fotograferet i sin kimono i forbindelse med Shichi-go-san.

I dag praktiseres skikken således, at drenge og piger i de angivne aldre klæder sig særligt på, drengene bærer don haori-jakker og hakama, mens pigerne bærer kimono under besøget hos en Jinja.[2] I moderne tid er det blevet mere almindeligt, at børnene ikke bærer de traditionelle japanske højtidsdragter men er klædte på "vestlig" manér.[2] Eftersom det ikke er en national helligdag, fejres den af de fleste i den nærmeste weekend.[1][2]

Efter besøget hos en jinja får børnene chitose-ame (千歳飴, lit: "tusind års slik") som anses at give et langt liv. Chitose-ame har formen af to aflange stænger (typisk 15 mm i diameter og 1 m lange[6]), en hvid og en rosa. De kommer i en pose, som er dekoreret med symboler, som ligeledes symboliserer et langt liv, almindeligvis Traner og Skildpadder.[2]

En mere moderne vane er at lade sine børn fotografere i højtidsdragterne.

Undertiden afholdes også formelle banketter ved Shichigosan.[4]

  1. ^ a b "Shichigosan". japan-guide.com. Hentet 2007-08-15.
  2. ^ a b c d e "SHICHI-GO-SAN". Mi Marketing Pty Ltd. Hentet 15. november 2016. {{cite web}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp)
  3. ^ a b Shinobu Miwa. "Shichigosan celebrates parents' love for children". Yomiuri Shimbun. Arkiveret fra originalen 2008-03-02. Hentet 2007-08-15.
  4. ^ a b c d e f g h i Yumiyama Tatsuya (2007-02-24). "Encyclopedia of Shinto - Home : Rituals in Daily Life : Shichigosan". Kokugakuin University. Hentet 2007-08-17.
  5. ^ J. Akiyama: "Meaning of Onegai Shimasu" (aikiweb.com)
  6. ^ "七五三". japansk Wikipedia. 2007-08-14.
  NODES
Note 2