VM i håndbold 2009 (mænd)
Verdensmesterskabet i håndbold for mænd 2009 var det 21. (indendørs) VM i håndbold. Frankrig vandt guldmedaljerne efter finalesejr over de kroatiske værter. Danmark sluttede på 4. pladsen, efter et nederlag i bronzekampen til Polen.
VM i håndbold 2009 (mænd) | |
---|---|
Generelle informationer | |
Spillested | Zagreb, Split, Zadar, Osijek, Poreč og Varaždin (i 7 værtsbyer) |
Slutstilling | |
Vinder | Frankrig |
Nr. 2 | Kroatien |
Nr. 3 | Polen |
Nr. 4 | Danmark |
Statistikker | |
Antal kampe | 110 |
Antal mål | 6090 (55,36 pr. kamp) |
Publikum | 392.550 (3.569 pr. kamp) |
Topscorer(e) | Kiril Lazarov (MKD) |
Bedste spiller | Igor Vori (KRO) |
Slutrunden blev spillet i Kroatien fra 16. januar til 1. februar 2009. Det var første gang, Kroatien var vært for et herre-VM, men landet havde tidligere været vært for et kvinde-VM (i 2003). Det kroatiske landshold havde efter Kroatiens løsrivelse fra Jugoslavien opnået flere store resultater, herunder OL-guld i 1996 og 2004, VM-guld 2003, VM-sølv 1995 og 2005 samt EM-bronze 1994 og EM-sølv i 2008, hvor Kroatien tabte finalen til Danmark.
På baggrund af landsholdets sportslige resultater og det vellykkede kvinde-VM i 2003 tildelte IHF i 2006 Kroatien værtsskabet for VM 2009, på trods af at ingen af hallerne endnu stod klar.
Værtsskabet for VM blev delt mellem seks byer fordelt over hele Kroatien (se oversigt over værtsbyer nedenfor). Der blev spillet i moderne og helt nyopførte haller. VM-finalen blev spillet i hovedstaden Zagreb.
Tyskland gik ind til turneringen som forsvarende mestre efter sejren på hjemmebane ved VM 2007, men måtte, blandt andet efter et nederlag til Danmark i den afgørende puljekamp, nøjes med 5. pladsen.
Kvalifikation
redigérSlutrunden havde deltagelse af 24 hold. Følgende hold kvalificerede sig til slutrunden.
Europa Afrika Asien Panamerika Oceanien Kroatien Norge Tunesien Sydkorea Brasilien Australien Tyskland Rusland Egypten Kuwait Argentina Danmark Rumænien Algeriet Saudi-Arabien Cuba Frankrig Polen Sverige Serbien Slovakiet Makedonien Spanien Ungarn
Slovakiet og Serbien (som selvstændig nation) kvalificerede sig til en VM-slutrunde for første gang.
Slutrunde
redigérIndledende runde
redigérDe 24 hold blev inddelt i fire grupper med seks hold ved en lodtrækning. Holdene var på forhånd blevet seedet i seks lag med fire hold i hver, og de seks seedningslag havde følgende sammensætning:
|
|
|
|
|
|
Lodtrækningen foregik lørdag den 21. juni 2008 i Zagreb, og den resulterede i følgende gruppeinddeling
|
|
|
|
Den 15. oktober 2008 offentliggjorde Federación Chilena de Handball (det chilenske håndboldforbund), at Chile skulle deltage i VM-slutrunden ved at overtage Cubas plads i gruppe B.[1][2] Dette blev imidlertid hverken bekræftet af PATHF eller IHF, og Cuba deltog som planlagt i slutrunden.
I hver af de fire grupper spillede holdene alle-mod-alle. De tre bedste hold i hver gruppe gik videre til hovedrunden om placeringerne 1-12, mens holdene der sluttede som nr. 4-6 i grupperne, gik videre til President's Cup om placeringerne 13-24.
GRUPPE A i Osijek
|
GRUPPE B i Split
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
GRUPPE C i Varaždin
|
GRUPPE D i Poreč
|
Hovedrunde
redigérDe 12 hold, som gik videre fra den indledende runde som nr. 1-3 i grupperne, spillede i hovedrunden om placeringerne 1-12. Holdene blev inddelt i to grupper med seks hold, og resultaterne fra kampe mellem hold fra samme indledende gruppe blev overført til hovedrunden. Holdene fra gruppe A og B blev samlet i gruppe I, mens holdene fra gruppe C og D blev samlet i gruppe II.
De to bedste hold i hver gruppe gik videre til semifinalerne. Treerne gik videre til kampen om 5.-pladsen, de to firere spillede om 7.-pladsen, femmerne om 9.-pladsen, mens sekserne måtte tage til takke med kampen om 11.-pladsen.
GRUPPE I i Zagreb
|
GRUPPE II i Zadar
|
Placeringskampe
redigérSemifinaler
redigér30. januar 2009 17:30 |
Danmark | 22 – 27 | Frankrig | |
Jørgensen 5 | (11-16) | Abalo 7 | ||
3x | wch09cro.ihf.info/exchange/croatia/pdf/83GP.pdf | 2x 2x 1x
|
30. januar 2009 20:30 |
Kroatien | 29 – 23 | Polen | |
Čupić 12 | (14-13) | Jurasik 6 | ||
3x 3x | wch09cro.ihf.info/exchange/croatia/pdf/84GP.pdf | 4x 3x
|
Bronzekamp
redigér1. februar 2009 15:00 |
Danmark | 23 – 31 | Polen | |
Hansen 10 | (11-14) | Bielecki 10 | ||
5x 3x | wch09cro.ihf.info/exchange/croatia/pdf/85GP.pdf | 3x 3x
|
Finale
redigér1. februar 2009 17:30 |
Frankrig | 24 – 19 | Kroatien | |
Guigou 10 | (11-12) | Čupić 6 | ||
2x 4x | wch09cro.ihf.info/exchange/croatia/pdf/86GP.pdf | 3x 4x 1x
|
Samlet rangering | |
---|---|
1. | Frankrig |
2. | Kroatien |
3. | Polen |
4. | Danmark |
President's Cup
redigérDe 12 hold, som gik videre fra den indledende runde som nr. 4-6 i grupperne, spillede i President's Cup om placeringerne 13-24. Holdene blev inddelt i to grupper med seks hold, og resultaterne fra kampe mellem hold fra samme indledende gruppe blev overført til President's Cup. Holdene fra gruppe A og B blev samlet i gruppe PC-I, mens holdene fra gruppe C og D blev samlet i gruppe PC-II.
Vinderne i de to grupper gik videre til kampen om 13.-pladsen, toerne til kampen om 15.-pladsen, treerne til kampen om 17.-pladsen, osv.
GRUPPE PC-I i Pula
|
GRUPPE PC-II i Poreč
|
Placeringskampe
redigér
|
|
Værtsbyer og arenaer
redigérBy Hal Tilskuerkapacitet Informationer Zagreb Arena Zagreb 15.200 Denne hal blev opført til slutrunden som Kroatiens største multihal, hvor RK Zagreb efterfølgende har fået hjemmekampe. Her blev VM-finalen spillet. Split Spaladium Arena 12.500 Denne multihal var ligeledes nyopført. Eftersom håndboldholdet fra Split ikke er blandt topholdene i den kroatiske liga, er hallen efter VM hovedsageligt blevet brugt af basketballholdet KK Split. Zadar Dvorana Krešimir Ćosić 9.000 Denne hal var ligeledes nyopført. Den er efterfølgende især blevet brugt af basketballholdet KK Zadar, der er blandt Kroatiens bedste. Osijek Dvorana Gradski vrt 5.000 Ligesom i Zadar var denne hal allerede planlagt og under opførelse, inden Kroatien blev tildelt VM. Den er efterfølgende blevet hjemmebane for håndboldholdet RK Osijek Elektromodul fra den bedste kroatiske liga. Varaždin Gradska dvorana Varaždin 5.000 Hjemmebanen for RK Varteks Di Caprio var helt nybygget til stævnet. Regionen omkring Varaždin er inden for de fleste sportsgrene repræsenteret i Kroatiens elite. Poreč Sportski centar Žatika 3.710 Poreč ligger midt i Istrien ved Kvarnerbugtens kyst. Hallen, der blev opført til VM-slutrunden, er efterfølgende blevet hjemmebane for håndboldklubben RK Poreč. Pula Dom Športova Mate Parlov 2.300 Pula er Istriens største by. Arenaen blev opført i 1978 og renoveret i 2003. Den er hjemmebane for håndboldklubben RK Arena.
Kilder / eksterne henvisninger
redigér- Omfattende optakt til Håndbold VM 2009 Arkiveret 1. februar 2009 hos Wayback Machine
- VM i håndbold 2009 Arkiveret 18. januar 2009 hos Wayback Machine (kroatisk) (engelsk)
- Team Handball News: 2009 Mens WC Qualification Arkiveret 5. juli 2008 hos Wayback Machine (engelsk)
Kvalifikationsturneringer
redigérAfrika
- Det 18. afrikanske mesterskab i håndbold Arkiveret 26. november 2009 hos Wayback Machine (portugisisk) (engelsk) (fransk)
Asien
- Det 13. asiatiske mesterskab i håndbold Arkiveret 28. februar 2008 hos Wayback Machine (engelsk)
Europa
- Europamesterskabet i håndbold 2008
- EHF – Kvalifikationsrunde Arkiveret 16. januar 2009 hos Wayback Machine (engelsk)
- EHF – Playoff-kampe Arkiveret 22. september 2008 hos Wayback Machine (engelsk)
Oceanien
Panamerika
- Panamerikamesterskabet i håndbold 2008 Arkiveret 18. juni 2008 hos Wayback Machine (portugisisk)
Noter
redigér- ^ Federación Chilena de Handball: Comunicado Oficial respecto a la Clasificación de Chile al Mundial Adulto Masculino (Webside ikke længere tilgængelig) (hentet den 26. oktober 2008).
- ^ Team Handball News: Chile replaces Cuba for 2009 World Championships (Webside ikke længere tilgængelig) (hentet den 26. oktober 2008).
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |