Wikipedia:Dagens artikel/10. juni 2005
Et blad fra planter er en struktur eller organ, som normalt er specialiseret til at lave fotosyntese. Kaktusblade f.eks. er dog for det meste omdannet til nåle, vistnok uden fotosyntese.
Blade er typisk flade og tynde. Det gør, at solens lys kan komme godt ind i vævet, og at cellernes grønkorn ikke skygger så meget for hinanden. Nåletræers blade er omdannet til nåle og de har fotosyntese.
Fordelen ved bladets flade form er også, at det har godt termisk kontakt med luften. Solen bager i solskin med en energi på ca. 1000 J/m²/Sek (solarkonstanten).
En anden fordel er, at bladene bremser vinden og fremmer luftopblandingen via turbulens. Det er bl.a. derfor at levende hegn er bedre end vedligeholdeseskrævende "dødt" hegn. Det koster dog planterne dyrt, at det forholder sig sådan. Forsøg i vindtunnel har vist, at der er en betydelig opdrift, når blade udsættes for blæst, og den gør, at træer og buske mister grene i storm.