Wikipedia:Dagens artikel/7. juni 2005

Tamrotter er en race af rotter, som er videreavl af den brune rotte (Rattus norvegicus) og er lige så forskellige fra den brune rotte, som en hund er fra en ulv.

Tamrotter holdes både som kæledyr og til brug som foder for f.eks. slanger. Desuden bruges de ofte til dyreforsøg, både fordi rotter er modtagelige for næsten alle menneskets sygdomme, og fordi rotter er intelligente dyr.

Gennem de senere år er det blevet mere og mere populært at holde rotter som kæledyr. Der er 13 registrerede rotteavlere i Danmark, som udelukkende sælger tamrotter som kæledyr, ifølge Dansk Rotteforening. De stræber efter at få fjernet indavl, arvelige sygdomme og aggressivitet samt at få skabt nye, spændende farver og rotter med længere levetid. Mange dyrehandlere sælger også tamrotter, både til brug som foder (til slanger) og som kæledyr. Til kæledyrsbrug skal man dog være opmærksom på, at der hos rotter fra den almindelige handel oftere forekommer indavl, aggressivitet og sygdomme i form af f.eks. kræft og skab.

  NODES
os 1