ballade

Dansk

Substantiv

ballade fælleskøn

1. uro, som skyldes mishag
2. musikstykke havende lyriske elementer - især klavermusik

Udtale

• IPA: /baˈlæːðə/, X-SAMPA: /ba"l{:D@/

Bøjning

Ental ubestemt en ballade

Ental bestemt balladen

Flertal ubestemt ballader

Flertal bestemt balladerne

Oversættelser

• Fransk: bagarre  ^(fr) hunkøn, chahut  ^(fr) hankøn, tapage  ^(fr) hankøn