hvid
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk hvítr.[1]
Udtale
- IPA: /viðˀ/
Adjektiv
hvid (intetkøn: hvidt, bestemt: hvide, komparativ: mere hvid, superlativ: mest hvid)
- En farve.
- Farven hvid:
Oversættelser
|
|
Substantiv
hvid
Bøjning
Bøjning af „hvid“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | hvid | hviden | hvide | hvidene |
genitiv | hvids | hvidens | hvides | hvidenes |
Kilder
- ↑ "hvid" i Den Danske Ordbog