jagtfalk

Dansk

Jagtfalk

Etymologi

jagt +‎ falk

Substantiv

jagtfalk fælleskøn

1. Den største falkeart. Fjerdragten varierer gennem udbredelsesområdet med nuancer fra hvid til mørkebrun. (Falco rusticolus)

Bøjning

Ental ubestemt en jagtfalk

Ental bestemt jagtfalken

Flertal ubestemt jagtfalke

Flertal bestemt jagtfalkene

Oversættelser

Engelsk: gyrfalcon  (en) Finsk: tunturihaukka  (fi) Færøsk: veiðifalkur  (fo) Grønlandsk: kissaviarsuk  (kl)

Islandsk: fálki  (is) hankøn, valur  (is) hankøn Nederlandsk: giervalk  (nl) Svensk: jaktfalk  (sv) Tysk: Gierfalke  (de) hankøn, Geierfalke  (de) hankøn, Gerfalke  (de) hankøn, Jagdfalke  (de) hankøn

Kilder

• "jagtfalk" i Den Danske Ordbog