konge

Dansk

Substantiv

konge fælleskøn

1. Leder af et monarki.
2. En brik i spillet skak.
3. Et spillekort

Beslægtede ord og fraser

• dronning, kongedømme, kongerige, kongekrone, kongelig

Oversættelser

leder

Afrikaans: koning (af) Bulgarsk: крал (bg) Engelsk: king (en) Estisk: kuningas (et) Finsk: kuningas (fi) Fransk: roi (fr) Færøsk: kongur (fo) Georgisk: მეფე (ka) Græsk: βασιλιάς (el) Islandsk: konungur (is) hankøn, kóngur (is) hankøn

Italiensk: re (it) Latin: rex (la) hankøn Litauisk: karalius (lt) Luxembourgsk: Kinnek  (lb) hankøn Nederlandsk: koning (nl) Portugisisk: rei (pt) Russisk: король (ru) Spansk: rey (es) Svensk: kung  (sv) fælleskøn, konung  (sv) fælleskøn Tyrkisk: kral (tr) Tysk: König (de) Vestfrisisk: kening  (fy) fælleskøn

brik

Engelsk: king (en) Færøsk: kongur  (fo) Græsk: βασιλιάς  (el) hankøn Islandsk: konungur (is) hankøn, kóngur (is) hankøn

Nederlandsk: koning (nl) Svensk: kung  (sv) fælleskøn Vestfrisisk: kening  (fy) fælleskøn

Se også

Skakbrikker på dansk
bonde	springer	løber	tårn	dronning	konge

Kilder

• "konge" i Den Danske Ordbog