middag

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk miðdagr, miðr dagr, fra miðr (“‘midt’”) og dagr (“‘dag’”).

Udtale

• IPA:  /ˈmedæ/

Substantiv

middag fælleskøn

1. Tidspunkt på døgnet omkring kl. 12, når Solen står højest, midt på dagen.

   Arbejdet skal være færdigt inden middag.

2. Måltid med varm mad enten ved middag.

   Kan I komme til middag i morgen?.

Bøjning

    Bøjning af „middag“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	middag	middagen	middage	middagene
genitiv	middags	middagens	middages	middagenes

Beslægtede ord og fraser

• formiddag, eftermiddag, middagsmad

Oversættelser

døgntidspunkt

Catalansk: migdia (ca) Engelsk: noon (en), midday (en) Finsk: keskipäivä  (fi) Fransk: midi  (fr) hankøn Færøsk: middagur  (fo) hankøn Græsk: μεσημέρι  (el) intetkøn Islandsk: hádegi  (is) Italiensk: mezzogiorno (it)

Japansk: 正午 (ja) Kinesisk: 中午  (zh) (zhōngwǔ) Luxembourgsk: Mëtteg  (lb) hankøn Nederlandsk: middag (nl) Svensk: middag  (sv) fælleskøn Tjekkisk: poledne  (cs) intetkøn Tysk: Mittag  (de) hankøn Volapyk: zedel (vo)

måltid

Engelsk: dinner (en), lunch (en) Norsk: middag (no)

Svensk: middag (sv) Tysk: Mittagsessen (de)

Kilder

• "middag" i Den Danske Ordbog

Svensk

Udtale

• IPA:  /ˈmida(ːɡ)/

Substantiv

middag fælleskøn

1. (tid) middag

Bøjning

Bøjning af middag	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	middag	middagen	middagar	middagarna
Genitiv	middags	middagens	middagars	middagarnas

Se også

Dagtid på svensk
	morgon morgen	förmiddag formiddag	middag middag	eftermiddag eftermiddag	kväll aften	natt nat	midnatt midnat

Kilder

• middag i Svenska Akademiens ordbok