udlænding

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk útlendingr

Substantiv

udlænding fælleskøn

1. En person, der stammer fra et andet land, end det vedkommende opholder sig i.

Bøjning

Ental ubestemt en udlænding

Ental bestemt udlændingen

Flertal ubestemt udlændinge

Flertal bestemt udlændingene

Antonymer

• landsmand

Beslægtede ord og fraser

• udenlandsk

Oversættelser

Engelsk: foreigner (en) Italiensk: straniero (it) hankøn, straniera  (it) hunkøn Nederlandsk: buitenlander  (nl), vreemdeling  (nl) Portugisisk: estrangeiro (pt) hankøn, estrangeira  (pt) hunkøn

Spansk: extranjero (es) hankøn, extranjera  (es) hunkøn Svensk: utlänning (sv) fælleskøn Tysk: Ausländer (de) hankøn, Ausländerin  (de) hunkøn

Kilder

• "udlænding" i Den Danske Ordbog