Annales-skolen
Annales-skolen er en gruppe franske historikere i det 20. århundrede, der studerer socialhistoriske udviklinger. Skolen er opkaldt det videnskabelige tidsskrift Annales d'histoire économique et sociale, som er skolens vigtigste publikation (sammen med mange bøger og monografier). Skolen har sat dagsordenen for historieskrivning i Frankrig og mange andre lande. Det gælder især socialvidenskabelige metoder i sociale snarere end politiske eller diplomatiske temaer.
Annales-skolen fokuserer ofte på kvantitative aspekter i historieskrivning.[1] Skolen er grundlagt af Lucien Febvre (1878–1956) og Marc Bloch (1886–1944).
Både Marc Bloch og Lucien Febvre underviste først på universitetet i Strasbourg så i Paris. De var middelalderhistorikere, der arbejdede med tidlig moderne historie, og blev tidligt forbundet med den særprægede Annales-tilgang, som kombinerede geografi, historie og sociologi snarere end historiefagets traditionelle fokus på politik, diplomati og krig. De undersøgte langvarige historiske strukturer (la longue durée) frem for begivenheder og politiske forandringer.[2] Annales-skolen prøvede således at dreje faget væk fra et politisk og diplomatisk fokus for i stedet at betone socialhistorie og økonomisk historie.[3]
Litteratur
redigér- Floto, Inga (1984) Historie. København: Museum Tusculanum.
- Hexter, J. H. "Fernand Braudel and the Monde Braudellien," Journal of Modern History, 1972, vol. 44, pp. 480–539 in JSTOR
- Schoubye, Jørgen (1980) ”Historie, videnskab og historiografi” in Historisk Tidsskrift, Bind 14, række 1
Referencer
redigér- ^ Schoubye 1980
- ^ Colin Jones, "Olwen Hufton's 'Poor', Richard Cobb's 'People', and the Notions of the longue durée in French Revolutionary Historiography," Past & Present, 2006 Supplement (Volume 1), pp. 178–203 in Project Muse
- ^ J.H. Hexter, "Fernand Braudel and the Monde Braudellien," Historians, pp. 61