Ararat (provins)
Ararat (armensk: Արարատի մարզ; IPA: ɑɾɑˈɾɑt; 
udtale ?) er en af Armeniens ti provinser med administration i byen Artasjat. Provinsen har et areal på 2.096 km². I 2002 havde Ararat 252.665 indbyggere.
| Ararat Արարատի մարզ  | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land: |  Armenien |
| Guvernør | Aramajis Grigorjan |
| Administrationsby: | Artasjat |
| Grundlagt: | 7. november 1995 |
| Postnr.: | 0601–0823 |
| Demografi | |
| Indbyggere: | 260.367[1] (2011 [1]) |
| Andet | |
| Hjemmeside: | ararat.mtad.am |
| Oversigtskort | |
  Ararat Ararats placering i Armenien 39°55′N 44°43′Ø / 39.92°N 44.72°Ø | |
Provinsen er opkaldt efter det bibelske Ararats bjerg. Den grænser til Tyrkiet i vest og Nakhitsjevan, Aserbajdsjans autonome provins, i syd. Ararat omslutter den Aserbajdsjanske eksklave Karki, som har været under armensk kontrol siden den blev overtaget under Nagorno-Karabakh-krigen i maj 1992. I Armenien grænser Ararat til Armavir i nordvest, Kotajk i nord, Gegharkunik i øst, og Vajots Dzor i sydøst. Hovedstaden Jerevan grænses til i nord.
To af Armeniens tidligere hovedstæder befinder sig i nutidens Ararat: Artaksata og Dvin. Provinsen er også hjemsted til Khor Virap, klosteret hvor Gregor Lysbringeren var fængslet i 13 år. Det er også det punkt i Armenien, som er nærmest Araratbjerget.
Etymologi
redigérArarat-provinsen er opkaldt efter den historiske provins Ajrarat i Kongeriget Armenien. Dette var en af 15 provinser i kongedømmet[2][3] og en del af det armenske højland.
Selv ordet ararat (armensk: Արարատ) kommer fra det hebraiske navn på kongedømmet Urartu.[4]
Geografi
redigér
Ararat har et areal på 2.003 km² (7 % af Armeniens totalareal).[5] Provinsen ligger i den østlige del Armenien. I nord grænser den til Armavir, Jerevan og Kotajk. I øst grænser den til Gegharkunik og Vajots Dzor. Iğdır-provinsen i Tyrkiet og i vest og syd grænses til Nakhitsjevan, som er en del af Aserbajdsjan.
Historisk set dækker den nuværende provins hovedsagelig dele af Vostan Hajots-området i Ajrarat-provinsen i Kongedømmet Armenien.[3]
Provinsen ligger syd for Araratsletten, og er omringet af Jeranosbjergene i nord, samt flere andre bjergkæder i anden retninger, blandt andet Gegham, Dahnak, Mzhkatar og Urts. Vest for provinsen løber floden Araks. Jerakhbjergene ligger centralt i provinsen.[3][6] Omkring 30 % af provinsen er sletter, mens resten er bjerge.[7]
Det højeste bjerg i Ararat er Spitakasar, som er en del af Geghambjergene. Det er 2.560 meter højt, og er det næsthøjeste bjerg i Armenien.[8] Det laveste punkt i provinsen ligger i Arrenes-dalen, og er 801 meter over havet.[7]
Det løber fire større floder gennem provinsen Araks, Hrazdan, Azat og Vedi.[9]
Historie
redigérArarat var et af de tidligste steder i det armenske højland som blev befolket af mennesker. Artashat er en af de ældste byer i Armenien, og fungerede som hovedstaden i det armenske kongedømme under Artaksid-dynastiet. Den var da kendt som Vostan Hajots, da den blev grundlagt i starten af 176 f.Kr.[10] Dvin, en anden by i Ararat, blev grundlagt i det fjerde århundrede f.Kr.[11][12]
Efter at det armenske kongedømme ophørte i 428, blev regionen en del af Sasanideriket.[13] I midten af det syvende århundrede blev regionen igen overtaget af Rashidun-kalifatet.[14] I 775 gjorde de armenske prinser i regionen[10] mod Abbasid-riget som da kontrollerede området. Oprøret, der mislykkedes, fandt sted i det som nu er Erciş.[15]
Mod slutningen af det niende århundrede blev området uafhængigt igen, styret af bagratidene en del af Armenien.[16] Mellem det ellevte og 15 . århundrede blev regionen invaderet af seldsjukkene, mongolerne, Ag Qoyunlu og Kara Koyunlu.[17] I starten af det 16 . århundrede blev området overtaget af Safavidene, som var et persisk dynasti.[18] Under den første halvdel af det 18. århundrede blev regionen en del af Erivan-khanatet, som igen var styret af Afsharid-dynastiet. Senere blev det styret af Qajar-dynastiet. Området forblev under persisk styre indtil det blev taget over af det russiske imperium i 1828.[19] Efter at det russiske imperium kollapsede, og flere succesfulde slag mod tyrkerne i Sardarabad, Abaran, og Gharakilisa, blev Armenien uafhængigt, da som Den demokratiske republik Armenien, i maj 1918.[20]
Efter to korte år med uafhængighed, blev Armenien en del af Sovjetunionen i december 1920 . Fra 1930 til 1995 var Ararat opsplittet i tre rajoner inden den armenske SSR: Masis rajon, Artashat rajon og Vedi rajon. i 1995 blev Armeniens 37 regioner reduceret til ti provinser, som førte til at de tre rajoner blev samlet til nutidens provins.[21][22]
Demografi
redigérIfølge den officielle folketælling i 2011 havde provinsen en befolkning på 260.367 (74.103 mænd og 133.146 kvinder), som er omkring 8,6 % af Armeniens befolkning. Bybefolkningen i provinsen er på 74.103, mens resten af befolkningen i provinsen, 186.264 mennesker, bor på landet. Den største by i provinsen er Artashat, som har en befolkning på 22.269.[23]
Økonomi
redigér
Siden Ararat befinder sig i det armenske højland, bidrager provinsen med 15 % af den landbrugsproduktionen i Armenien.[24] Omkring 75 % (1.567 km²) af provinsens område er dyrkbar mark, og omkring 17,23 % af dette (270 km²) er pløjet.[25] Ararat er Armeniens mest frugtbare provins.[26] Den producerer druer, æbler, ferskner, samt pærer, meloner og auberginer i noget mindre omfang.
Turisme
redigérKlosteret Khor Virap er blandt et af de mest populære turistmål i Ararat.[7][9][27] De urgamle bosætninger i Artaksata og Dvin er også populære blandt arkæologer.
Uddannelse
redigérI 2015-2016 semesteret havde Ararat 112 skoler. 107 af dem var under provinsadministrationen, mens fem er administreret direkte af Armeniens kundskabs- og videnskabdepartement.[28] I slutningen af 2015 var der 31.457 studenter i provinsen.[29]
Kilder og henvisninger
redigér- ^ a b "ՀՀԱրարատի մարզի առկա եւ մշտական բնակչությունն ըստ վարչատարածքային միավորների ե ւսեռի" (PDF) (armensk). Hentet 2016-11-14.
- ^ "Ararat - the central province of ancient Armenian" (engelsk). 2013-12-28. Hentet 2016-11-14.
- ^ a b c "Sights of Ararat Province of Armenia | Stone Land Travel" (engelsk). Arkiveret fra originalen 2016-11-14. Hentet 2016-11-14.
- ^ "Ararat" (engelsk). Arkiveret fra originalen 12. maj 2016. Hentet 2016-11-14.
- ^ "Political Map of Armenia | Armenia Provinces Map". Hentet 2016-11-14.
- ^ Brothers, Baghdasaryan. "Armenia". Hentet 2016-11-14. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ a b c "Traveling and Tours - View State". Arkiveret fra originalen 2016-11-14. Hentet 2016-11-14.
- ^ "ՀԱՅԱՍՏԱՆԻ ՀԱՆՐԱՊԵՏՈՒԹՅԱՆ ԱՇԽԱՐՀԱԳՐԱԿԱՆ ԲՆՈՒԹԱԳԻՐԸ" (PDF) (armensk). Hentet 2016-11-14.
- ^ a b "ARARAT MARZ | YerevanScope". Arkiveret fra originalen 14. november 2016. Hentet 2016-11-14.
- ^ a b "Travel to Armenia. Armenian travel agency in Yerevan - ARMANE". Arkiveret fra originalen 14. november 2016. Hentet 2016-11-14.
- ^ "Dvin Excavations Yield More Ancient Artifacts | Asbarez.com". Hentet 2016-11-14.
- ^ "Dvin | Aventura". Arkiveret fra originalen 25. september 2020. Hentet 2016-11-14.
- ^ electricpulp.com. "ARMENIA AND IRAN ii. The pre-Islamic period – Encyclopaedia Iranica". Hentet 2016-11-14.
- ^ "History of Armenia by Vahan Kurkjian • Chapter 23". Hentet 2016-11-14.
- ^ Dadoyan, Seta B. (2011-11-30). The Armenians in the Medieval Islamic World: The Arab Period in ArmnyahSeventh to Eleventh Centuries (engelsk). Transaction Publishers. ISBN 9781412846523.
- ^ "Armenia during 9th-11th centuries The Bagratid Dynasty". Hentet 2016-11-14.
- ^ Noble, John; Kohn, Michael (2008-01-01). Georgia, Armenia & Azerbaijan. Ediz. Inglese (engelsk). Lonely Planet. ISBN 9781741044775.
- ^ "History of Armenia by Vahan Kurkjian • Chapter 16". Hentet 2016-11-14.
- ^ Dowling, Timothy C. (2014-12-02). Russia at War: From the Mongol Conquest to Afghanistan, Chechnya, and Beyond [2 volumes] (engelsk). ABC-CLIO. ISBN 9781598849486.
- ^ "History of The First Republic of Armenia". Hentet 2016-11-14.
- ^ "Nagorno-Karabakh: History, Background and Facts". Hentet 2016-11-14.
- ^ LLC, Helix Consulting. "System of territorial administration - System of territorial administration - Ministry of Emergency Situations of Republic of Armenia". Arkiveret fra originalen 23. september 2020. Hentet 2016-11-14.
- ^ "List of Biggest Cities in Ararat in Armenia". Arkiveret fra originalen 15. november 2016. Hentet 2016-11-14.
- ^ "ՀՀ ԱՐԱՐԱՏԻ ՄԱՐԶ" (PDF) (armensk). Hentet 2016-11-14.
- ^ "ՀՀ Արարատի մարզ | R2e2". Arkiveret fra originalen 8. juni 2017. Hentet 2016-11-14.
- ^ "ARARAT PROVINCE: SLOW PROGRESS IN THE NATION'S BREAD BASKET" (amerikansk engelsk). Hentet 2016-11-14.
- ^ "Sights of Ararat Province of Armenia | Stone Land Travel". Arkiveret fra originalen 2016-11-14. Hentet 2016-11-14.
- ^ "ՊԵՏԱԿԱՆՀԱՆՐԱԿՐԹԱԿԱՆ ՈՒՍՈՒՄՆԱԿԱՆ ՀԱՍՏԱՏՈՒԹՅՈՒՆՆԵՐ" (PDF) (armensk). Arkiveret fra originalen (PDF) 2016-03-05. Hentet 2016-11-14.
- ^ "Արարատի մարզի 78 դպրոցները տաքացվում են լոկալ ջեռուցման համակարգով". armenpress.am.
