Bonnie og Clyde (film)
Bonnie og Clyde (originaltitel Bonnie and Clyde) er en amerikansk film fra 1967 instrueret af Arthur Penn med Warren Beatty og Faye Dunaway is hovedrollerne som parret Clyde Barrow og Bonnie Parker, der havde opskræmt USA som Bonnie og Clyde i 1930'erne. I filmen medvirker endvidere Michael J. Pollard, Gene Hackman, Estelle Parsons, Denver Pyle og Gene Wilder.
| Bonnie og Clyde | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Originaltitel | Bonnie and Clyde |
| Dansk titel | Bonnie og Clyde |
| Genre | Drama |
| Instrueret af | Arthur Penn |
| Manuskript af | David Newman Robert Benton |
| Medvirkende | Warren Beatty Faye Dunaway Michael J. Pollard Gene Hackman Estelle Parsons |
| Fotografering | Burnett Guffey |
| Klip | Dede Allen |
| Scenografi | Dean Tavoularis  |
| Musik af | Charles Strouse |
| Produceret af | Warren Beatty |
| Distributør | Warner Bros.-Seven Arts |
| Udgivelsesdato | 13. august 1967 (USA) 21. februar 1968 (Danmark) |
| Censur |  Tilladt for børn over 15 år |
| Længde | 111 minuter |
| Oprindelsesland | USA |
| Sprog | Engelsk |
| Budget | 2,5 million USD |
| Nomineringer og priser | |
| 2. Oscars Bodilprisen | |
| Links | |
| på IMDb | |
| på scope.dk | |
| i DFI's filmdatabase | |
| i SFDb | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Bonnie og Clyde anses som en milepæl i filmhistorien, og anses af mange som en af de første film fra "New Hollywood"-æraen, der nedbrød en række af filmindustriens hidtidige tabuer. Filmens succes medførte, at andre filmproducenter og instruktører i langt højere grad begyndte at medtage scener med sex og vold i filmene.[1]
Handling
redigér
Under Depressionen i 1930'erne mødes Clyde Barrow (Warren Beatty) og Bonnie Parker (Faye Dunaway), da Clyde forsøger at stjæle Bonnies mors bil. Bonnie, der keder sig med sit job som servitrice, bliver tiltrukket af Clyde, og beslutter sig for at tage med ham, og blive hans partner. De foretager et par mindre røverier, der ikke giver noget særligt udbytte.
Tingene accelererer imidlertid, og parret begynder at røve banker, og røverierne bliver mere voldelige. Parret slutter sig sammen med en tankpasser (spillet af Michael J. Pollard), og med Clydes storebror Buck (spillet af Gene Hackman) og svigerinden Blanche (spillet af Estelle Parsons). Et bankrøveri går galt, og Buck og Blanche bliver såret, mens Bonnie og Clyde når at slippe væk. Blanche røber dog parrets identitet, hvorefter politiet ledes på sporet efter parret.
Til sidst i filmen skydes parret ned i en dramatisk scene. Slutscenen er beskrevet som "en af de blodigste dødsscener i filmhistorien.[2]
Priser
redigérBonnie og Clyde blev nomineret til 10 Oscars, hvoraf filmen vandt to; Oscar for bedste kvindelige birolle til (Estelle Parsons) og Oscar for bedste fotografering til Burnett Guffey. Filmen var blandt de første 100 film, der blev udvalgt til bevarelse i USA's National Film Registry.
Filmen blev nomineret til 8 Golden Globes og en Grammy Award uden dog at blive tildelt en pris.
I Danmark blev Bonnie og Clyde tildelt Bodilprisen for bedste amerikanske film.
Noter
redigérEksterne henvisninger
redigér- Bonnie og Clyde på Internet Movie Database (engelsk)
- Bonnie og Clyde på Filmdatabasen
- Bonnie og Clyde på Scope
- Bonnie og Clyde i Svensk Filmdatabas (svensk)
- Bonnie og Clyde på AlloCiné (fransk)
- Bonnie og Clyde på MovieMeter (nederlandsk)
- Bonnie og Clyde på AllMovie (engelsk)
- Bonnie og Clyde hos American Film Institute (engelsk)
- Bonnie og Clydes profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Bonnie og Clyde på Turner Classic Movies (engelsk)
| Priser | ||
|---|---|---|
| Foregående: Den ubesejrede |
Bedste ikke-europæiske film 1968 |
Efterfølgende: Sangen om vejen |
 | Spire Denne artikel om amerikansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |