Et brassband er et musikensemble, der normalt udelukkende består af messinginstrumenter og ofte med en slagtøjssektion. Ensembler der består af både messingblæsere og træblæsere kan i visse traditioner også betegnes som et brassband (særligt i New Orleans og Japan), men kan også kaldes militærband, koncertband eller "messing og siv"-band

Et brassband

Den britiske form for brassband, der er den mest udbredte i Danmark, opstod under industrialiseringen i England, hvor arbejderklassen begyndte at få mere fritid. Derfor arrangerede industrivirksomhederne orkestre, der kunne holde arbejderne væk fra vold og druk. Oprindelsen ses stadig tydeligt, idet mange engelske bands stadig har navn efter kulminer eller stålværker.

Instrumenter

redigér

Det britiske brassband består af:

  • Eb-Cornet (eller sopran Cornet). Brassbandets øverste stemme. Spiller som regel overstemmer og har til opgave at støtte solocornet-gruppen i det høje toneleje.
  • Cornetter i Bb, som regel den melodiførende gruppe. Ideelt set er der 9 af dem, 10 med Eb cornetten, men det er ofte set, at der er flere. Cornetten minder meget om trompeten, men har en blødere klang.
  • Flygelhorn. Med en lidt rundere klang end overstående, er det oplagt med bløde soloer til denne stemme. Besat af en enkelt.
  • Horn i Eb (også kaldet for althorn, eller tenorhorn internationalt). Horngruppen, som dækker det midterste af band-lyden, sammen med baritonerne er de med til at skabe den særlige brassband lyd. Hornene er ofte hensat til at spille efterslag i marcher. Der er 3 hornstemmer, som hver dækkes af en musiker.
  • Baritone i Bb. Stemmer lidt dybere end althornene og har en blødere klang. Baritonerne er brassbandets askepot, oftest overset, men dybt uundværdlig; først nu er repertoiret for solo bariton ved at blive udforsket. Der hører 2 baritoner til et Brassband.
  • Trombone (trækbasun). I brassbandet er der 3 forskellige trombonestemmer, der hver bliver spillet af en enkelt musiker. Det hænder dog at der er flere med. Tromboner har den unikke egenskab at kunne lave rigtig glissandoer.
  • Euphonium. Brassbandets "cello". Det er et soloinstrument med mange forskellige opgaver.

Euphoniets lyd er mere "fed" end en baritone. 2 Euphonier skal der til, for at dække de mange opgaver.

  • Eb-Tuba. De 2 Eb-tubaer, der hører til et Brassband, skal dække over den lidt mere melodiske del af tubalyden, men de arbejder gerne sammen med Bb-tubaerne, for at lave en bas lyd, der kan "vække de døde".
  • Bb-Tuba. Orkesterets dybest klingende instrument. Fundamentet i brassbandet. Bb-tubaen har oftest de helt elementære baslyde, det siges ofte at Bb-tubaen skal ikke høres, de skal mærkes!

Cornetgruppen består som regel af 2. og 3. cornet(er), Re-piano cornet(1-2), Solo cornet (som regel 4, helst 5), og Eb Soprano Cornet.

Opgaver i Cornet gruppen:

  • Eb Soprano Cornet. Spiller overstemmer, skal støtte Solocornetterne i højden.
  • Solocornetter. Spiller som regel melodien eller 1. stemmen.
  • Re-Piano Cornet, Skal generelt bare støtte Solo cornetterne, Re-Piano Cornetterne spiller typisk det samme som solocornetterne, bare en oktav under.
  • 2. Cornet. Spiller 2. stemme.
  • 3. Cornet. Spiller 3. stemme.

Instrumenter der stemmer i Eb: Eb-cornet, Althorn, Eb-tuba

Instrumenter der stemmer i Bb: Cornet, Flygelhorn, Bariton, Euphonium, Trombone og Bb-tuba.

Percussioninstrumenter medvirker som regel også til opbygningen af et brassband, og alt efter bandets størrelse og kunnen, kan der være mange forskellige percussioninstrumenter med. Et typisk brassband har 3-4 percussionister, der hver har en eller flere instrumenter at skulle udfylde. Hvis brassbandet spiller overvejende klassisk musik (som eks. Black Dyke Brass Band fra England), vil der sandsynligvis indgå flere koncertpercussioninstrumenter. Disse "klassiske" percussioninstrumenter er bl.a.; Klokkespil, bækkener, stortromme (bassdrum), pauker, osv.

Et brassband ledes som regel af en dirigent, der holder takten, som i et symfoniorkester.

Originalværker for brassband

redigér

Bands og komponister

redigér

Brassbands

redigér

Komponister

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "Dublin Silver Band - Dublin Community Bands". Arkiveret fra originalen 23. november 2016. Hentet 10. juni 2017.
  2. ^ "Welcome to Foden's Band Website". www.fodensband.co.uk. Hentet 10. juni 2017.
  3. ^ "Grimethorpe Band – The World's Most Famous Colliery Band". www.grimethorpeband.com. Hentet 10. juni 2017.
  4. ^ "Helston Town Band". www.helstontownband.co.uk. Hentet 10. juni 2017.
  5. ^ "hypnoticbrassensemble.com". www.hypnoticbrassensemble.com. Hentet 10. juni 2017.
  6. ^ "Mama Digdown's Brass Band". www.mamadigdown.com/. Hentet 16. juni 2017.
  7. ^ "Rebirth Brass Band - New Orleans Brass Bands". 20. november 2012. Hentet 10. juni 2017.
  8. ^ "The Soul Rebels". thesoulrebels.com. Hentet 10. juni 2017.
  9. ^ "Stooges Brass Band". stoogesbrassband.com/. Hentet 16. juni 2017.
  10. ^ "Southern Stars Symphonic Brass Band". southernstarssymphonicbrass.com/. Hentet 28. oktober 2021.
  11. ^ "The Dirty Dozen Brass Band". www.dirtydozenbrass.com/. Arkiveret fra originalen 15. juni 2017. Hentet 16. juni 2017.
  12. ^ "The Ohio State University Marching and Athletic Bands". The Ohio State University Marching and Athletic Bands. Hentet 10. juni 2017.
  13. ^ "The Original Pinettes Brass Band - Home". www.originalpinettes.com. Hentet 10. juni 2017.
  14. ^ "To Be Continued Brass Band". www.tbcbrass.com. Arkiveret fra originalen 29. maj 2017. Hentet 16. juni 2017.
  NODES
eth 4
orte 1