Carl J. Sundevall
Carl Jacob Sundevall (født 22. oktober 1801 i Högestad, Skåne, død 2. februar 1875 i Stockholm,) var en svensk zoolog. Han var bror til læge Fredrik Emil Sundevall og søofficer Henrik Ludvig Sundevall.
Carl J. Sundevall | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. oktober 1801 Ystad Kommune, Sverige |
Død | 2. februar 1875 (73 år) Stockholm, Sverige |
Nationalitet | Svensk |
Søskende | Henrik Ludvig Sundevall, Fredrik Emil Sundevall |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Lunds Universitet |
Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien, Det Preussiske Videnskabsakademi, Ruslands Videnskabernes Akademi, Kungliga Vetenskaps- och Vitterhetssamhället i Göteborg, Kungliga Fysiografiska Sällskapet i Lund |
Beskæftigelse | Ornitolog, universitetsunderviser, araknolog, entomolog, zoolog |
Fagområde | Zoologi, natur |
Arbejdsgiver | Lunds Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han blev i 1817 student i Lund, han blev ph.d. i 1823 og docent i økonomi i 1826. Efter en rejse til Ostindien mellem 1827 og 1828 studerede han medicin og blev læge i 1830.
Han var ansat på Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm, fra 1833, og i 1836 blev han udnævnt til lektor i zoologi og økonomi i Lund. Da han kom tilbage fra den franske ekspedition til Spitsbergen, blev han i 1839 udnævnt til kurator og professor ved museet. Fra 1841 til 1871 arbejdede han ved afdelingen for hvirveldyr.
Han var medlem af det Kungliga Fysiografiska Sällskapet i Lund (fra 1825), Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1839), Kungliga Vetenskaps- och Vitterhetssamhället i Göteborg, Sverige (fra 1840), Kungliga Lantbruksakademien (fra 1844) og Kungliga Vetenskaps-Societeten i Uppsala (fra 1851).
Sundsvall værker beskæftiger sig med hvirveldyrssystematik. I Methodisk öfversigt af idislande djuren (1844) overlod han et meget værdifuldt bidrag til vores viden om disse dyrs "slægtskabsforbindelser". Hans Lærebog i zoologi (1835) med tilhørende håndatlas blev længe brugt i skolerne.
Hans vigtigste arbejde ligger inden for området ornitologi, hvor han behandlede dele af fuglenes anatomi. Til hans mest berømte værker hører Methodi naturalis avium disponendarum tentamen (1872-1873), Svenska foglarne (1856-1871) og Conspectus avium picinarum (1866). Sundevall havde endda et forslag til anvendelse af fonetiske bogstaver.
Kilder
redigér- Sundevall, 1. Karl Jakob i Nordisk familjebok (2. udgave, 1918)
Eksterne henvisninger
redigér- Sundevall, Karl Jakob i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927), forfattet af R.H. Stamm
Spire Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |