Diepold af Schweinspünt
tysk politiker
Diepold af Schweinspünt[a] (døde efter 1221), var en middelalderlig tysk ministerialis, der i 1197 blev ophøjet til greve af Acerra og i 1209 hertug af Spoleto. Han var af bayersk oprindelse, og var angiveligt søn af Bertold 2. af Vohburg[1] og Adelheid af Ballenstedt. Han var oprindeligt en vasal under greven af Lechsgemünd. Hans karriere i Mezzogiorno var præget af utallige røvertogter og belejringer, slag og plyndringer, som gengivet af Richard af San Germano, en munk i et kloster, hvis lande blev hårdt ramt. Diepold er også kendt for at have taget den sicilianske Richard af Acerra til fange, og at have udleveret denne til kejser Henrik 6. af Det tysk-romerske rige, som prompte henrettede ham.
Diepold af Schweinspünt | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1100-tallet Hohenburg, Bayern, Tyskland |
Død | 1221 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Condottiere, politiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Henvisninger
redigér- ^ Ifølge Dizionario var han ikke markgrave af Vohburg, sådan som det nogle gange påstås. Dette skyldes en forveksling med Diepold 7. af Vohburg, begået af T. Toeche, og senere klarificeret af E. Winkelmann i 1876.
Fodnoter
redigérSpire Denne artikel om Tysklands historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |