Evangelical Lutheran Church in America

Evangelical Lutheran Church in America (ELCA, dansk: Evangelisk-luthersk Kirke i Amerika) er en protestantisk luthersk kirke i USA med hovedkvarter i Chicago, Illinois. ELCA blev officielt dannet den 1. januar 1988 ved sammenlægning af tre lutherske kirker. Pr. 2022 har den omkring 2,9 millioner døbte medlemmer i 8.640 menigheder.[1]

I 2015 anslog Pew Research, at 1,4 procent af befolkningen i USA identificerer sig selv med ELCA.[2] Det er det syvendestørste kristne trossamfund efter rapporteret medlemstal[3] og det største lutherske trossamfund i USA.[4] De to næstfølgende lutherske trossamfund efter størrelse er Lutheran Church–Missouri Synod (LCMS) med over 1,7 millioner døbte medlemmer[5] og Wisconsin Evangelical Lutheran Synod (WELS) med omkring 340.000 medlemmer.[6] Der er også mange mindre lutherske trossamfund i USA, nogle af dem er dannet af modstandere af fusionen i 1988 som dannede ELCA. Mange af kirkens medlemmer er efterkommere af skandinaver og tyskere, der emigrerede fra lande med lutherske statsreligioner.

ELCA tilhører Kirkernes Verdensråd, National Council of the Churches of Christ in the USA og Det Lutherske Verdensforbund. Kirken er i interkommunion med Episcopal Church, Moravian Church, Presbyterian Church, Reformed Church, United Church of Christ og United Methodist Church.[7]

Referencer

redigér
  1. ^ "Summary of Congregational Statistics as of 12-31-2022" (PDF). Evangelical Lutheran Church in America. 31. december 2022. Hentet 21. december 2023.
  2. ^ "Religious Landscape Study". pewforum.org. Pew Research. Arkiveret fra originalen 29. marts 2016. Hentet 22. november 2018.
  3. ^ "National Council of Churches USA". www.ncccusa.org. 20. marts 2012. Arkiveret fra originalen 30. august 2013. Hentet 23. marts 2019.
  4. ^ "Quick Facts". ELCA. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2007. Hentet 13. december 2007.
  5. ^ "2023 Annual Report". Lutheran Church - Missouri Synod. Hentet 25. august 2024.
  6. ^ "WELS ANNUAL REPORT 2022". Arkiveret fra originalen 21. juli 2016. Hentet 20. maj 2022.
  7. ^ "Full Communion Partners". ELCA.org. Arkiveret fra originalen 16. november 2017. Hentet 2016-05-01.
  NODES
CMS 1
os 4