Føderalistpartiet
Føderalistpartiet (engelsk: Federalist Party eller Federal Party) var et konservativt og nationalistisk politisk parti i USA som eksisterede i perioden 1792 til 1816, men med nogle grupperinger som fortsatte ind i 1820'erne. Det var det første parti i USA, der blev til mellem 1789 og 1790. Partiet blev dannet som en koalition mellem bankfolk og forretningsmænd, der støttede Alexander Hamiltons finanspolitik – som på dette tidspunkt var USA's finansminister. Dette netværk af støtter, som Hamilton havde opbygget, blev efterhånden til Føderalistpartiet som ønskede en stærk føderal regering – i modsætning til sine politiske rivaler i Det Demokratisk-Republikanske Parti.
| Føderalistpartiet Federalist Party | |
|---|---|
 | |
| Partileder | |
| Grundlagt | 1789 |
| Nedlagt | 1835 |
| Partiavis | Gazette of the United States |
| Hovedkontor | Washington, D.C.,  USA |
| Politisk ideologi |
|
| Partifarve(r) | Sort, Hvid[4] Lyseorange |
Partiet appellerede til virksomheder og konservative, der favoriserede banker, den føderale fremfor delstatsregeringer, en hær og flåde, og i udenrigspolitiske henseender foretrak de Storbritannien og var modstander af den Franske Revolution og Napoleonskrigene. Partiet gik ind for centralisering, føderalisme, modernisering, industrialisering og protektionisme.[5][6]
Partiet havde sin storhedstids i begyndelsen af USA's historie – særligt i 1790'erne og begyndelsen af 1800'erne. Føderalisterne kontrollerede den føderale regering indtil 1801.[7] Selvom George Washington officielt forblev partipolitisk uafhængig i sin præsidentperiode (1789-1797), var han sympatisk over for det føderalistiske program og flere føderalister besad toneangivne poster i Wahington-administrationen. I 1796 vandt Føderalistparties præsidentkandidat – John Adams – præsidentvalget over den demokratisk-republikanske modkandidat Thomas Jefferson. Adams blev derfor USA's 2. præsident, men også partiets eneste præsident. Adams blev ikke genvalgt ved præsidentvalget i 1800 og det lykkes aldrig andre føderalister at opnå valg som præsident. Fra 1800 og frem forblev partiet et mindretalsparti, omend det beholdt sin højborg i New England og fik en kort genopblussen ved at modsætte sig krigen i 1812. Partiet kollapsede efterfølgende og opstillede sin sidste præsidentkandidat i 1816.[8]
Føderalisterne efterlod sig en varig arv i form af en stærk føderal regering. Efter at have mistet regeringsmagten, formede de en afgørende højesteretspolitik i yderligere tre årtier gennem højesteretspræsident John Marshall.[9]
Referencer
redigér- ^ "Federalist Party | Definition, History, Beliefs, & Facts | Britannica". 23. juni 2023.
- ^ Viereck, Peter (1956, 2006). Conservative Thinkers: From John Adams to Winston Churchill. New Brunswick, NJ: Transaction Publishers. pp. 87–95.
- ^ Diggins, John P. (1994). Up from Communism. Columbia University Press. s. 390. ISBN 9780231084895.
- ^ Parades and the Politics of the Street: Festive Culture in the Early American Republic. Simon P. Newman, p. 163.
- ^ Lind, Michael (1997). Hamilton's Republic. Free Press, Simon & Schuster. ISBN 0-684-83160-0.
- ^ Northrup, Cynthia Clark Northrup (2003). Encyclopedia of Tariffs and Trade in U.S. History: The Encyclopedia, volume I. Chapters.indigo.ca. Greenwood Publishing Group. ISBN 9780313319433. Hentet 15. marts 2019.
- ^ Chambers, William Nisbet (1963). Political Parties in a New Nation.
- ^ Wood, Gordon S. (2009). Empire of Liberty: A History of the Early Republic, 1789–1815.
- ^ Formisano, 2001.
Bibliografi
redigér- Chambers, William Nisbet (1963). Political Parties in a New Nation: The American Experience, 1776–1809.
- Wood, Gordon S. (2009). Empire of Liberty: A History of the Early Republic, 1789–1815. excerpt
- Formisano, Ronald P. (2001). "State Development in the Early Republic" in Shafer, Boyd; Badger, Anthony (eds.). Contesting Democracy: Substance and Structure in American Political History, 1775–2000. pp. 7–35.