Heinrich Meibom den yngre
tysk skribent og poet
Heinrich Meibom (født 29. juni 1638 i Lübeck, død 26. marts 1700 i Helmstedt) var en tysk anatom, sønnesøn af Heinrich Meibom den ældre.
| Heinrich Meibom den yngre | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 29. juni 1638  Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Død | 26. marts 1700 (61 år) Helmstedt, Niedersachsen, Tyskland |
| Far | Johann Heinrich Meibom |
| Børn | Hermann Dietrich Meibom[1], Brandan Meibom, Johann Heinrich Meibom[2] |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Rijksuniversiteit Groningen |
| Beskæftigelse | Anatom, pædagog, universitetsunderviser, læge, digter |
| Arbejdsgiver | Universität Helmstedt |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Meibom tog doktorgraden 1663 i Angers og blev 1664 professor i medicin i Helmstedt, hvor han fra 1678 tillige var professor i historie og digtekunst. Som anatom er han kendt for sine undersøgelser af karsystemet. Hans navn er knyttet til foramen caecum på tungen og til glandulæ tarsales, nogle kirtler i øjelågene, som han beskrev i De vasis palpebrarum novis epistola (1666).
Kilder
redigér- Meibom, Heinrich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)
